Limfjordens strygere

Limfjordens strygere

Weekendavisen 2014:

Nyt musikhus i Aalborg har været 28 år undervejs. I dag står det færdigt og med en af Danmarks mest avancerede koncertsale til klassisk musik.

Egentlig var projektet droppet. Et prestigebyggeri, kulturelt kraftcenter, der fra starten havde økonomien og lokalbefolkningen imod sig. Musikkens Hus i Aalborg, jaget af forargelse og spørgsmålet om, hvorfor Nordjylland skulle have 20.000 nye kvadratmetre til musisk udfoldelse. Derfor var overraskelsen stor, da første spadestik blev taget i foråret 2010 efter økonomiske tovtrækkerier og frafaldne investorer.

Betonkolossen på havnefronten rejste sig, tog form og står i dag realiseret og klar til officiel åbning den 29. marts. Ind rykker Aalborg Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatorium, Aalborg, musiklinjen på Aalborg Universitet, Center for Dansk Jazzhistorie og koncertarrangøren og ejeren af huset Musikkens Hus. Et nyt epicenter for den nordjyske musik og et bygningskompleks med fire avancerede sale inklusiv en stor koncertsal med plads til 1.300 publikummer, som kan forvente sig toner fra strygere til akustisk guitar. Men man skal ikke tage fejl. En ny Jyske bank Boxen er der ikke tale om og Lady Gaga og Justin Bieber kigger næppe forbi. Huset er primært bygget til klassisk musik og formentlig Jyllands bedste faciliteter til Beethoven, Wagner og Brahms.

Udefra er det beton, glas og stål. Det samme indefra, hvor den vertikale foyers gulve, vægge og lofter smelter sammen i et betonmekka, råt, fabrikslignende, men samtidig intimt og arkitektonisk udfordrende. En betontrappe snor sig op gennem bygningen fra kælderens garderobe til Koncertsalens øverste balkoner. Den er støbt på stedet og skal fordele koncertgæsterne på foyerens tre platforme, hvorfra der er et direkte kig udover Limfjorden. Herefter kan man gå rundt om Koncertsalen og kigge gennem vinduerne, ned på scenen, de røde sæder og stjernehimlen i loftet. Flere steder går man på glas, op vælter lyset, da Weekendavisen bevæger sig rundt på de mange etager, gange og kantede rum, der lokker en på opdagelse, ledt an af striber i gulvet og en musisk akustik.

Musikkens Hus er tegnet af det østrigske arkitektfirma COOP Himmelb(l)au, som står bag en række spektakulære bygningsværker, heriblandt Den Europæiske Centralbank i Frankfurt, ventes færdig i 2014. Et overordnet tema er bevægelse fra de skrånende vægge til de amøbeformede vinduescirkler, der symboliserer vanddråber, ramt af lydbølger. Bevægelsen går igen på den øverste terrasse, rykket frem mod vandkanten som en udmunding af en trompet, der blæser musikken udover Limfjorden. Overalt er der højde og lys, kastet rundt gennem de ni etager – seks over jorden, tre under, hvor de tre musiksale med i alt plads til omkring 1.000 gæster er placeret. Her kan nævnes Intimsalen, schweizerkniven, bygget til klassisk og rytmisk musik med fleksible efterklangstider.

Bygningskomplekset består af separate kasser, sat sammen til en helhed med Koncertsalen i midten, indrammet af en U-bygning og foran en paraplyformet foyer, The Umbrella. Herfra er der 50 meter til kajen med trapper ned i vandet og et åbent promenadeliv i tråd med Aalborg havnefronts udvikling de seneste år. Industrifabrikker er erstattet af eksklusive lejligheder og grønne pletter – et arkitektonisk løft, som Musikkens Hus fuldender.

Idéen er, at man skal kunne komme ind fra gaden, bevæge sig frit i huset, slå sig ned i restauranten eller i et af de flere café- og loungeområder og opleve musikken, som skal give Aalborg og Nordjylland et musikalsk løft, men ikke i en traditionel form. Ifølge direktør, Lasse Rich Henningsen, skal stedet levere musik på en ny måde.

”Vi skal favne al den tyngde og det talent, der ikke tidligere har kunnet folde sig ud på grund af manglende faciliteter. Derfor skal vi turde at udforske nye musikveje og fremføre musik, man ikke tidligere har stiftet bekendtskab med. Her handler det om en ny indpakning.”

Hvordan kan en sådan indpakning lyde?

”Hvorfor er det, at klassisk musik bliver forbundet med flere hundrede år gamle kompositioner, og hvorfor er det, at et symfoniorkester enten spiller 300 år gamle værker eller rytmiske værker, som de udsætter for en klassisk tankegang. Vi ønsker at tage nogle af nutidens komponister og få dem til at skrive nye værker til klassisk musik og et symfonisk orkester. Måske vi kunne være med til at skabe nye lydbilleder, som kan få nye publikummer til at gå til klassiske koncerter. Det handler om at tænke en helhed og indholdet på en ny måde.”

Hvad så med det publikum, der forventer en klassisk Mozart-koncert?

”Vi skal selvfølgelig ikke eksperimentere med det publikum, der forventer at komme ind og høre en traditionel klassisk koncert, som er vores hovedopgave. Dem, der kommer i smoking og butterfly, skal der i den grad være plads til. Men min pointe er, at, jeg tror, mange forventer, at vi både præsenterer tyngde og talent. Det kan for eksempel være et violinisttalent fra Brønderslev, som vi hiver ind på senen og giver chancen. Vi kommer til at leve af, at kunsten er til stede på scenen, og her tror vi på, at et ungdomstalent kan skabe en lige så magisk aften som Madonna. Derfor en ny indpakning.”

Aalborg Symfoniorkester, 71 år gammelt, har i flere år holdt til i en nedlagt biograf, som nu bliver skiftet ud med en koncertsal, der skal gøre den klassiske musik mere tilgængelig og udbredt. Vel kun DR’s koncertsal overgår Aalborgs nye kronjuvel, som den kaldes, og mødet med den er da også spektakulært taget i betragtning, at hovedparten af klassiske koncerter er centreret i København. Men ambitionerne lever og målet er at blive blandt de ti bedste koncertsteder for klassisk musik i Europa.

Koncertsalen, akustisk optimeret af New York-firmaet Artec, bugter sig med to balkoner fra midten af huset og ud mod Limfjorden og er bygget til strygere, celloer og fløjter. I modsætning til resten af huset, er de rå betonvægge kontrasteret med polstrede sæder og mørkt trægulv. Den akustiske genistreg ligger i de hvide vægge, fyldt op med tørret sand og 160.000 håndlimede amøber på udvendig side, hvor alle forestiller en dråbe, der rammes af en lydbølge. Næsten 1.300 røde koncertstole med separate luftinstallationer og røde læderarmlæn, magen til læderet i Ferrarier og Maseratier. Det 17 millioner kroner dyre orgel er 12 meter højt og med 5.450 håndstøbte piber, hvoraf den højeste er otte meter høj, den mindste én centimeter.

Musikkens Hus har kostet i omegnen af 800 millioner kroner, og er økonomisk støttet af Aalborg Kommune, Kulturstyrelsen og private fonde. Byggeriet har været 28 år undervejs, da lokale kræfter i 1986 stiftede foreningen Musikhusets Venner til det formål at fremme etableringen af et musikhus i Aalborg – et sted, hvor byens musikliv kunne samles under samme tag. Først i 1999 kom der skred i projektet. Daværende rektor på Aalborg Universitet, Sven Caspersen, og prorektor på Nordjysk Musikkonservatorium, Peter Wang, fik idéen at etablere en forsknings- og uddannelsesdel i det kommende musikhus, hvorefter Aalborg Byråd og daværende amtsborgmester Orla Hav gav grønt lys til opførelsen af Musikkens Hus, støttet op af blandt andre Spar Nord Fonden og Det Obelske Familiefond, som frem til 2006 indsamlede 72 millioner kroner, nok til at få Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt til at godkende byggeriet. I 2006 var projektet ved at kuldsejle. Den estimerede pris var højere end forventet, men i december samme år kom redningen, da Realdania påtog sig hovedansvaret for at realisere byggeriet.

Op mod 400 personer kommer til at have deres daglige gang i huset. Fra musikstuderende, musikere, til administration og ledere – alle med det fokus at skabe musikalske oplevelser. Selv om Musikkens Hus hovedsagelig er bygget til klassisk musik, er der også plads til rytmiske koncerter, men man ønsker at stille krav til kunstnerne.

”Vi har sagt nej til flere rytmiske navne, som kunne have fyldt Koncertsalen på få minutter, men vi skal være tro mod stedets profil, nemlig den klassiske musik og rytmisk musik på en ny måde. Vi ønsker ikke bare at tage eksisterende koncertnavne ind, der definerer deres eget indhold. Vi vil have lov til at gå dem på klingen og forhandle det specifikke koncertprogram, være producerende. Det er lidt kækt, men sådan skal det være. Derved kan vi være med til at definere noget nyt i forhold til, hvad musik er, give vores publikum nye oplevelser og samtidig skabe en debat om, hvad musik er og hvordan livemusik kan lyde i dag.”

Et eksempel på, at man ønsker at skabe musik, er Musikkens Miks, et nyt koncertkoncept, hvor rytmiske musikere optræder med særligt producerede numre i selskab med Aalborg Symfoniorkester – et nyt komponeret værk på 35 minutter, som første gang vil blive uropført af Tim Christensen, Jonas Petersen fra Hymns from Nineveh og Silas Bjerregaard fra Turboweekend.

Åbningsprogrammet afvikles fra den 29. marts og 13 dage frem med besøg af blandt andre DR SymfoniOrkestret, Royal Philharmonic Orchestra fra London, Caroline Henderson og Jamie Cullum. Derudover en snik snak-aften om klassisk musik og en lektion i musikvidenskab. I alt 30 åbningskoncerter, hvor man vil bevæge de tilhørende – fysisk og sjæleligt.