Naturglæder

Naturglæder

Miljø & Natur 2014:

Som barn lærte Søren Ryge Petersen at gå ud i naturen og lytte til fugle og lege i træer. I dag mærker han den samme glæde, når han bevæger sig rundt i sin have. En naturglæde, han mener, er truet, fordi vi aldrig kommer ud i den.

Årets første sne var faldet på Djursland, 30 centimeter ny pulversne. Søren Ryge Petersen gik ud på den hvide græsplæne foran sit hus, fejede trappen fri, intet andet, mens det stadig sneede og hunden rullede sig i herlighederne denne decemberdag for et par år siden. Hønsene skulle lukkes ud, men de blev indenfor i laden. Han gik tilbage til huset, ind til køkkenbordet og den varme kaffe. Han kiggede ud af vinduerne, kiggede på haven, træerne, hækkene og marken. Alt var forandret. Aldrig før havde hans verden været så hvid, hver en gren og kvist var dækket i vild kontrast til de gule bygninger og røde gavle. Han fortsatte med at kigge ud, nu på sin kone Cathrine, der gik udenfor og lavede fodspor, mens hun gik en sne-tur med sit Nikon-kamera. Den 67-årige naturmand var opstemt over den store sne – ligesom et barn.

Naturen har altid været en del af Søren Ryges liv. Han er forankret i den, og nægter at gå på kompromis, når det gælder oplevelser i det fri – det er det bedste. Som 18-årig tog han på en syv dage lang cykeltur rundt i Sønderjylland med en sovepose og en notesblok, overnattede i høstakke og om dagen cyklede han på små grusveje, studerede blomster og fugle og skrev en artikel om sin tur til Flensborg Avis. Siden forelskede han sig i Vadehavet, klatrede i træer og flyttede langt ud i naturen på den jyske næsetip, hvor han i dag bor, arbejder og skriver om, ja, naturen.

Naturglæder på papir

I hans seneste bog, Naturglæde, sætter Søren Ryge ord på sin glæde ved at være i naturen og ikke mindst bruge den. Først var han i tvivl, kunne ikke overskue at sætte ord på træerne, årstiderne og fuglene, det ville blive for sentimentalt, og så var der i øvrigt også skrevet masser af bøger om emnet. Men da forlaget Lindhardt og Ringhof foreslog, at bogen skulle handle om Ryges personlige glæde ved naturen, behøvede han ikke mere end ti sekunder til at overveje projektet – ”JA,” sagde han.

I bogen, der er illustreret af maleren Johannes Larsens malerier af fugle og landskabet, berører den kendte havemand emner som barndommens blomster, suset i fuglehjertet, det store æbletræ og fugletræk om natten. Personlige møder med naturen, hvor han gør opmærksom på, at skoven, marken og kysterne er værd at besøge og værne om.

Naturen skal lukkes op

”Naurglæder er dine, mine og alle andres. Men naturen er afhængig af, at vi gider at bruge den, og det gør vi jo ikke i dag. Der er så meget at opleve i den, hvis bare folk gad at bevæge sig ud i den friske luft. Naturen trænger til at blive lukket op, der skal fortælles om den i fjernsynet, man skal skrive om den og lave brochurer, fordi der er så meget natur derude – gå nu ud og bliv glad for den. Vi lever ikke i en ørken men i et alsidigt landskab, der kan blive en daglig glæde, hvis man går ud i det. Men det kommer ikke af sig selv, man skal opsøge det,” siger Søren Ryge.

For ham hænger natur og sanser sammen. Det er dét, der opstemmer ham, når han går udenfor og lukker sine øjne og forsøger at registrere naturens lugte. Lugten af høst fra mejetærskeren, vandet i grøften, høet fra laden, det dugvåde græs og pustet af køerne fra marken.

Siden 1988 har han ”opdraget” danskerne til at bruge naturen og opdage dens glæder gennem sine utallige tv-udsendelser, hvor han hver uge i sommerhalvåret har været ”på” direkte og vist rundt i sin have.

Netop haven er hans helle, et sted, hvorfra hans naturglæder starter og ender. De mange fugle, Svalerne, Musvågen og de andre, der ankommer fra maj til juli, mens Søren Ryge sidder på sin røde bænk under elletræer og lytter til fuglekoret, skelner de enkelte stemmer for derefter at lytte til Nattergalen og natuglen, når han sammen med hunden sent om aftenen er på tissetur.

I Naturglæde forsøger han at inspirere os alle sammen til at komme ud, blandt andet ved at fortælle om konkrete erindringer fra sin barndom. Når det var frost og sne, og han løb på skøjter og lavede snehuler, indtil mørket faldt på. Det kraftige regnvejr, der betød, at man kunne hoppe i et orgie af vandpytter for derefter at lave dæmninger og små kanaler i de Sydslesvigske gader. Den stærke blæst, når han cyklede på fisketure og sommerdagene ved den lokale badeanstalt, hvor han sprang på hovedet, uanset regn eller sol. Han elskede det.

Et forældreansvar

Ifølge Søren Ryge oplever han ikke samme begejstring for udendørslivet blandt nutidens unge.

”Når de unge kommer hjem fra skole i dag, bliver de indenfor med Guds velsignelse af deres iPad og computer. Man skal jo nærmest tvinge dem udenfor. Her kan forældrene lære deres børn, at naturen ikke kun er noget, man ser i fjernsynet eller går ud i én gang om året, nemlig 1. juledag. Naturen er åben året rundt, og man bør lære børnene nogle elementære naturoplevelser. Man kan stå på en markvej, lytte til Lærken, plukke blomster i grøftekanten og ikke bare fra haven. Da jeg var ti år og havde fri fra skole, blev jeg udenfor, når jeg kom hjem, legede midt i fuglekvideret og fik nogle basale naturoplevelser ind under huden.”

Søren Ryge har ene og alene skrevet bogen Naturglæde, fordi han ønsker at gøre opmærksom på de mange oplevelser, små og store, som bare venter på at blive udlevet i skove og på marker. Gør vi ikke det, er naturglæderne truet, lyder det.

”Naturen er afhængig af, at vi gider at bruge den og værne om den. Det er ufatteligt vigtigt, at vi passer på den natur, vi har, hvis vi vil bevare glæden ved at opholde os i den,” fortæller den folkepopulære tv-vært, der ikke er bange for at tage bladet fra munden, når det gælder naturen og dens ve og vel.

Mange vil måske karakterisere Søren Ryge som en lun piberyger med en hypnotiserende fortællestemme, men dette er ikke hele sandheden. Stikker man til ham, kan han ikke skjule, at naturen ikke kun er et rum, hvor man kan komme og gå, som det passer en. Den skal behandles med omhu.

Landbruget er skurken

Derfor har han indimellem tordnet mod flere miljøsyndere, heriblandt landbruget. Senest skete det i Politiken i 2012, hvor han opfordrede landbruget til at sige ”undskyld” for brugen af sprøjtemidler, der havnede i grundvandet. Landbruget forlangte en kompensation af staten, og så blev Søren Ryge vred og skrev et indlæg i Politiken. Han var sågar flov over at være af en bondeslægt, når han så, hvordan landmændene i dag udnyttede den jord, som de havde ejendomsret til.

I dag står han ved sin kritik, måske endnu mere i forbindelse med Naturglæde-bogen, der understreger hans pointe, at naturen er noget, man skal værne om, landmand eller ej.

”Det er selvfølgelig landbruget, der er den store skurk, når det gælder bevarelsen  af vores natur, fordi landbruget per definition laver naturens naurlige jord om til dyrkejord. Det skal vi passe på med, hvis du spørger mig.”

I Naturglæde kan man læse mere om Søren Ryges entusiasme for den danske natur, fra fugle til vejrforhold, fra barndomsminder til Ryges voksne bekendtskab med naturen.