Rum uden grænser

Rum uden grænser

Kristeligt Dagblad 2014:

Hun kalder sine værker for tankeeksperimenterende rum. Interview med billedkunstneren Trine Boesen, der ønsker at gøre byens rum til et spænd mellem illusion og virkelighed.

I 2002 stod billedkunstneren Trine Boesen (f. 1972) over for sin endelige eksamen på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun var 30 år, endnu ikke færdiguddannet, men allerede på vej til at etablere sig som kunstner. Siden slutningen af 1990erne havde hun udstillet i anerkendte gallerier i Köln, Kiel, Basel og New York, hvor hun havde været tilknyttet I-20 Gallery i fem år og med udsigt til flere udstillinger i den amerikanske metropol. Hun var ivrig, havde sagt ”ja” til det hele, men et konstant arbejdspres havde indhentet hende, hvorfor hun sagde stop og opsagde samarbejdet med dem alle.

”Jeg havde lidt for meget medvind, og for lidt tid til at fordybe mig. Derfor havde jeg et behov for igen at kunne udfolde mig i en ny form frem for hele tiden at skulle leve op til galleriernes forventninger, mens de stod og råbte på flere værker. Jeg følte, at der aldrig var tid til at forfølge mine egne idéer, og samtidig var jeg ved at gå ned med stress. Set i bakspejlet, kunne jeg godt have gjort det på en anden måde, ikke at have været så konsekvent, men selv om det lyder lidt forkælet, virkede det ikke naturligt for mig at fortsætte. Det var slut, tænkte jeg, og det viste sig, at beslutningen lærte mig meget, især selv at kunne styre slagets gang og ikke være afhængig af gallerierne,” siger Trine Boesen.

Hun havde mistet sin platform i Tyskland, hvor et stort galleri i Düsseldorf  pludselig opsagde et kommende samarbejde, men hun havde efterladt et aftryk. I Danmark fortsatte hun med at udstille og fik hurtigt et hul igennem til udlandet, hvor hun udstillede på gallerier og museer, som hun har gjort det lige siden. Aktuelt kan hun opleves på en ny udstilling på KUNSTEN i Aalborg under titlen Drømmeland, og efter sommer har hun en stor udstilling på kunstmuseet Trapholt i Kolding.

Hendes udstillinger handler om en fornemmelse af rum. Konkrete og abstrakte rum med et spænd mellem virkelighed og illusioner. Hvordan oplever vi hverdagens rum, og hvordan navigerer vi rundt i dem? Man får naturligvis ikke et svar, men i stedet bliver man suget ind i en farveeksplosion af et pissoir på Enghave Plads, en Kinalampe fra Berlin, vejskilte, statements, kloakrør og gadelamper, som hun har observeret på sin vej, foreviget med sin iPhone og efterfølgende brugt som inspiration til at skabe et collageagtigt hybrid univers, hvor vi enten kan hoppe ind i byens kaotiske turbulens eller finde en fred i dens bevægelser. Men hvorfor denne fascination af disse arkitektoniske linjer, objekter og banaliteter, vi finder i byens rum?

”Vi lever i en verden, hvor vi hele tiden definerer vores rum ved at måle, veje og kortlægge dem, hvilket er naturligt for at kunne være til stede og navigere. Her er jeg meget inspireret af arkitektur, da arkitektur er noget af det mest bastante, vi har. Alt andet er meget flygtigt, men bygninger fortæller en konkret historie, og derigennem har jeg fået en fascination af skæve, upolerede steder, der har et aftryk. For eksempel synes jeg, at pissoiret på Enghave Plads er vildt flot, arkitektonisk, og samtidig bliver det brugt af alle bumserne, og det kan jeg enormt godt lide, at et fantastisk smukt objekt har en relation til noget råt, eller at der er en kontrast mellem objektet og det arkitektoniske miljø. Jeg er ikke optaget af at skildre en verden uden problemer. Altså, storskrald kan også have en flot farve, så jeg kan godt lide at vende op og ned på tingenes forhold.”

Du er meget detaljeorienteret. Hvorfor denne zoomen ind på ting?

”Jeg registrerer nok mange ting, og jeg elsker at trække noget frem, der ellers ikke får megen opmærksomhed. Hvorfor ikke zoome ind på en møtrik eller et vejskilt, der er overklistret med klistermærker. Jeg bliver meget tiltrukket af de ting, vi ikke normalt lægger mærke til, men som får vores liv og byens gang til at glide. Hvem tænker over, hvor stort et kloaksystem der ligger under København. Det gør ingen, men det er jo en del af den virkelighed, vi lever i. For mig handler det om at beskrive de ting, vi omgiver os med i hverdagen, sat op mod eksempelvis barokkens uendelige filosofier.”

Trine Boesen kommer fra en lille by uden for Silkeborg, hvor hun allerede fra barnsben malede og tegnede, når hun kunne komme til det. I dag er hun rykket til København, men repræsenteret ved blandt andre KUNSTEN i Aalborg, ARoS, Vejle Kunstmuseum, Ny Carlsberg Fundet, Den Frie og gallerier i Asien, Italien og Skandinavien. Hun har stadig sine kontakter i New York, og drømmen om igen at kunne udstille på Manhattan lever, men lige nu er hendes fokus på Danmark.

Hun ønsker at eksperimentere, og derfor kan man på flere af hendes udstillinger opleve installatoriske malerier, lavet på stedet, og som flyder ud i ét med gulvet. Men uanset, hvilken form, Trine Boesen leger med, skal den være imaginær.

”I sin helhed kan kunst repræsentere et alternativ til det eksisterende, det, vi kender. Jeg vil gerne skabe en bevidsthed om, at der også er noget andet end det vi kan se og røre ved, hvilket jeg synes har en stor værdi, da vi i dagligdagen er så målrettede og rationelle, og her kan kunst være et værdifulgt modstykke eller et parallelunivers.”

Jeg fornemmer, at der er noget rebelsk i dine billeder. Kommer det fra dig selv?

”Jeg trækker dagligdagens lavstatusobjekter ind i mit univers, hvor jeg fremhæver dem, og derved bryder jeg med en hierarkisk orden. Jeg vedkender mig min egen samtid, jeg er jo midt i den. Godt nok er den fuld af klichéer, at være i nuet og alt det der, men derfor er jeg ikke bange for at bruge den. Jeg er meget hæmningsløs og bruger frit de ting og kulturer, jeg har brug for i mine billeder, og det er måske en rebelsk tilgang til det. Jeg tager både de banale ting og de smukke ting, og så kan jeg tillade mig alt. Jeg vil gerne favne en skævhed, noget uhøjtideligt, og jeg er ikke bange for at være grim i mit udtryk, fordi det handler om at udløse en energi, der splitter tingenen ad.”