500 års opbevaring

500 års opbevaring

Weekendavisen 2013:

Mennesket har altid haft et behov for at opbevare tøj, porcelæn og smykker. Ny udstilling viser mageløse opbevaringsmøbler fra renæssancen og til i dag.

Man kan gemme sølvtøj i dem, tekstiler, smykker, porcelæn, krystalglas, barbergrej og sytråde. De står på gulvet, svæver midt i rummet og hænger på væggene. Store kister, skabe, man kan gå ind i, fikse kommoder, smykkeskrin og et klædeskab af stof. Nogle fascinerer, andre udfordrer ens møbelsans, når man går rundt på Designmuseum Danmark, der netop har åbnet en særudstilling om hjemmets opbevaringsmøbler gennem 500 år.

Møblerne præsenteres i vidt forskellige arkitektoniske strømninger, og man kan ikke undlade at gå tæt på for at nærstudere guldbelægningerne, udskæringerne, fuglemotiverne, farverne og ikke mindst snedkerhåndværket, mens man næsten kan fornemme duften af valnød, citron, mahogni og palisander. Kister, skabe og kommoder, som har tilhørt fyrster og konger i Frankrig, Tyskland, Holland, Asien og Danmark fra renæssancen og til i dag, men med en vægt på barokken og rokokoen. Det handler om det æstetiske udtryk, overklassehjemmet, hvorfor man hverken finder Ikea- eller plasticmøbler.

Hjemmets opbevaringsmøbler har altid gemt på historier og de private ejendele, der har betydning for os i vort privatliv. De hemmelige papirer, barndomsminderne men også kaffestel og bøger, som vi ønsker at vise frem. Fra kolosagtige kister til vitrineskabe.

”Bortset fra sengen og stolen, har opbevaringsmøblet gennem århundreder været et af de vigtigste møbler i hjemmet. Det har stået og står centralt og opbevarer nogle af de vigtigste genstande i vores liv, uanset om det gælder renæssancen eller i dag,” siger museumsinspektør på Designmuseum Danmark, Ulla Houkjær, der også er tilrettelægger af udstillingen.

Mennesket har længe haft et behov for at opbevare ting af praktiske, funktionelle årsager. I renæssancen (1500-tallet) opfandt man kisten, der i dag er det ældste opbevaringsmøbel, man kender. De ypperste blev kaldt for brudekister, da der skulle være plads til alle de ejendele, en brud havde med sig ind i ægteskabet, hvorfor de var store og fritstående med plads til tøj, tæpper, dyner og andre tekstiler. Udsmykningen bar præg af antikken med kostbare dekorationer, bibelske motiver og bly- og kobberbeslag. De ældste kister var af fyr, gran, eg og blev siden fremstillet i eksotisk træ fra Kina og Indien, da kisten gled ud af adelshjemmet og over i søfarten.

Med barokken i det 17. århundrede, ændrede vi vores boligkultur. Borgerskabets møblement fik mere plads, da det nu blev normen at have stuer. Indretningen var kompakt og pralende med enorme barokskabe, der gik fra gulv til loft. Dekorationerne fortsatte, mere storslående med indlagte mosaikker og en overflod af blomster, frugter og engle. Skabene blev fremstillet i mange forskellige typer, nogle mere eksklusive end andre og uden budgetgrænser, hvor elfenben, perlemor, sølv og skildpadde var en del af udsmykningen, hvilket satte ekstra krav til de tyske og hollandske snedkere, som dominerede barokkens møbeldesign.

På udstillingen kan man se et tysk valnøddeskab, et showpiece for, hvad barokkens snedkere kunne præstere. Det er næsten tre meter højt, det har en sokkel som en bygning og lågerne minder om en palæfacade med søjler og udskårne statuer af træ – et prestigemøbel, hvor kunsten har været vigtigere end funktionaliteten.

Kunsten som udtryk

Netop kunsten er uundgåelig, når man dykker ned i opbevaringsmøblernes mange stilarter. I baroktiden begyndte snedkerne at se på skabets udsmykning som en kunstnerisk helhed. Hidtil havde fokus været på funktionalitet, men nu skulle møblerne fremstå som kunstværker. Man bragte træets kvaliteter til live i en smuk åretegning og en raffineret indlagt dekoration. En tendens, der fortsatte, videreført af blandt andre Lorenz Frølich og Mats Theselius.

”Man fandt ud af, at man kunne udtrykke sig i en kunstnerisk form gennem et møbel. Lorenz Frølich malede nogle skabe, der var uden for tid og sted. Han bekendte sig til den konceptuelle opfattelse af et møbel, og så på det som en kunstnerisk udtryksform, en tankegang, man for alvor bragte til live med Art Nouveau. Han malede derfor motiver på skabet, som hang sammen med hans øvrige virke.”

Under rokokoperioden i 1700-tallet fik vi en helt ny boligindretning, der blev fundamentet til det interiør, vi kender i dag. Særskilte rum til at sove, spise og arbejde i og med god plads til de nymoderne opbevaringsmøbler, som dukkede op i takt med, at vi skulle have specialdesignede møbler til hvert rum. Kommoder, bogreoler, chatoller, skriveborde og barberkommoden, udsprunget af den franske luksusindustri, spredte sig til resten af Europa. Man fremstillede individuelle møbler til forskellige gøremål som at barbere sig, sy tøj, sminke sig og skrive breve. Dekorationerne forblev eksklusive og farverige, mens møblets kerne bestod af en billigere træsort, beklædt med tynde, kostbare lag af citron-, ibenholdt- eller nøddetræ.

På Designmuseum Danmark kan man se et bredt udsnit af 1700-tallets kommoder. Nogle er pompøse og usymmetriske ornamenter, andre mere klodsede i provinsielle fortolkninger af de franske tendenser. For eksempel en såkaldt klokkekommode af den danske kongelige snedker, Mathias Ortmann. Kommoden er fra midten af det 18. århundrede og repræsenterer datidens danske stil med halvskæve møbler.

Usædvanlig kommode

En anden ekstravagant af slagsen er en kommode, bemalet i pompejansk stil med et farvespil, der minder om Thorvaldsens Museum.

”Den er usædvanlig, fordi dens dekorationer bærer præg af antikken, mens selve møbeltypen, en kommode, helt igennem er moderne i sin konstruktion i forhold til sin tid. Nogle kunstnere i 1840rne, for eksempel H.E. Freund, var mere radikale i deres opfattelse af antikken, fordi de også prøvede at efterligne møbelformer, som man virkelig havde haft i antikken, eksempelvis stole.”

I 1800-tallet var de store skabe, nu i mahogni og eg, stadig at finde i spisestuerne, men trælågerne var væk, erstattet af glas, så porcelæn og sølvtøj kunne vises frem og stå til pynt. Samtidig kom hjørneskabet og buffetmøblet frem som integrerede dele af spisemøblementet. Tendensen med små specialmøbler, heriblandt nodeskabet og sybordet, fortsatte, mens andre som servanten, barberkommoden og kvindens toiletbord forsvandt i takt med, at hjemmene fik rindende vand og badeværelse. De små hygiejnemøbler blev overflødige.

I det 20. århundrede var mængden af store og små møbler så stor, og da flere personer flyttede til byerne, opstod et behov for at nytænke opbevaringsmøblet. Først røg det tunge inventar ud af hjemmet, og de dekorative udskæringer forsvandt. I stedet så vi rene, geometriske overflader, så man kunne se træets farver og nuancer. Et eksempel på det er Rigmor Andersens sølvtøjsskab i palisander. Dernæst tog de store arkitekter, Kaare Klint, Grethe Meyer og Børge Mogensen, udfordringen op med at skabe mere plads i boligen med funktionelle opbevaringsmøbler. Kaare Klint udviklede et skabssystem, hvor han konsekvent målte op, hvor meget plads man skulle bruge til skjorter, sko, jakker og andre påklædningsstykker. Grethe Meyer og Børge Mogensen førte denne tanke et skridt videre, da de i 1957 lancerede et opbevaringssystem, Boligens Byggeskabe, indbygget i væggen, så man slap for fritstående skabe og kommoder, men samtidig havde plads til de ekstra ejendele, vi anskaffede os gennem 1900-tallet.

Nye tendenser

I dag er tankegangen om et indbygget opbevaringsskab ført videre af Ikea og Montana, og de famøse walk-in closets ses stadig, da de neutralt kan skjule alle vores ejendele. Omvendt forsøger flere unge kunstnere at forenkle og reducere vores indbo med nye møbler, der svæver frit i rummene og henvender sig til det globale menneske, som flytter fra sted til sted og lever en moderne nomadetilværelse. Her kan nævnes den danske møbeldesigner, Louise Campbells Henslængt klædeskab fra 2000. Det kan stå op ad væggen eller ligge på gulvet og inviterer til, at man kaster sit tøj ind på de snoede hylder. Et andet eksempel på moderne opbevaringsmøbler er Søren Ulrik Petersens The Last Piece of Furniture, hvor et opbevaringsmøbel omdannes til en ligkiste.

”I dag ser vi flere forskellige tendenser. På den ene side vokser mængden af ejendele, hvilket nødvendiggør flere og større opbevaringsmøbler. På den anden side får vi færre men åbne møbler, hvor vi kan vise vores ting frem. Så det bølger i begge retninger. Men vi må sige, at de store prestigeskabe er sjældne i dag, og vi ser heller ikke så mange i dag, som samler på møbler til sølvtøj og porcelæn. Spørgsmålet er, hvor mange af de nye opbevaringsmøbler der vil overleve i 400-500 år.”

Udstilling: Skuffer, Skabe og Skrin – hjemmets opbevaringsmøbler. Designmuseum Danmark 2014-2015.