Kulturfix fortæller stærke historier fra den danske kulturverden i ord og i lyd. Historier, der giver viden, skaber nerve og atmosfære og fungerer som en modpol til hurtige nyheder og den menige støj. Det handler om den gode fortælling, der ikke er optaget af politiske temaer og bløde interviews. Kulturfix går dybt ind i historierne, finder substansen og formidler den – eksistentielt og sprudlende.
Jeg selv? Voksede op nord for Aalborg med skovtræer og strandklitter i baghaven. En smuttur til Aarhus for at blive journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og videre til København som et foreløbigt punktum.
- Michael Müller