Natteravne i 3D

Natteravne i 3D

Weekendavisen 2013:

Edward Hopper var en af USA’s største billedkunstnere i det 20. århundrede. I efteråret 2013 blev et af hans kendte værker sat op i 3D i New York.

Et af USA’s mest kendte malerier kan lige nu opleves i en ny 3D-opsætning i New York. Edward Hoppers mesterværk, Nighthawks, der siden 1980 har været udstillet på museer i amerikanske og europæiske storbyer. Nu kan det ses i 3D i Flatiron Building, hvor stueetagen i bygningens karakteristiske kurve er omdannet til scenen i det kendte maleri. Opsætningen har givet billedet en ny dimension og gjort de fire personer til livagtige natteravne. En tjener bag bardisken, et par, der drikker kaffe og en enlig mand med ryggen til, nu tredimensionelle og i pulserende omgivelser, hvor gule taxier kører forbi på Broadway og newyorkere går på gaden.

Nighthawks i 3D er kommet i stand af Whitney Museum of American Art, der for tiden har en stor udstilling om Edward Hoppers malerier og 200 af hans originale skitser. Ifølge Jill Hamilton, Senior Marketing Manager på Whitney Museum of American Art, har idéen været at genskabe maleriet i en ny form og i et område, der kunne relateres til Edward Hopper.

Tilbage til inspirationen

”Edward Hopper boede det meste af sit voksne liv på Lower Manhattan, og han har uden tvivl haft et godt kendskab til Flatiron Building. Vi ved, at bygningens arkitektur har inspireret ham til den unikke kurve og den dramatiske glasfacade i Nighthawks diner, og i forbindelse med udstillingen Hopper Drawing indså vi, at det ville være mest naturligt at bringe det oprindelige kunstværk tilbage til det sted, hvor inspirationen til det kom fra”.

3D-opsætningen er en plakat, trykt på tykt papir, der hænger i tynde kabler fra loftet. Ligesom i det originale maleri, kan det kun ses fra én vinkel, og ved hjælp af 3D-effekter bliver plakaten tredimensionel.

”Når man står ved Flatiron fornemmer man, at man er ankommet til den tidsalder, maleriet er fra. Det er især en oplevelse om natten, hvor opsætningen udsender en varm og indbydende glød”, siger Jill Hamilton.

Nighthawks er malet i 1942 og skildrer en typisk nattescene fra en diner på et gadehjørne i New York. Igennem en glasrude ser vi hovedpersonen, en mand med hat a la Humphrey Bogart, der sidder alene i baren med ryggen til vinduet og med et nedbøjet hoved. På den modsatte side af bardisken sidder et par, en mand med en cigaret mellem fingrene og en kvinde i en rød bluse og med udslået hår. Bag disken står en tjener i hvidt, måske ved at vaske glas. Fire personer, taget ud af New York i 1940erne, skildret iskoldt med et neonlys i rummet og et mørklagt gadehjørne.

Nighthawks myter

Edward Hopper lagde sidste penselstrøg på det karakteristiske kunstværk 21. januar 1942, og tre måneder efter blev det solgt for 3.000 dollars til Art Institute of Chicago. Hurtigt blev maleriet genstand for mange myter: Var manden med ryggen til Humphrey Bogart? Var Nighthawks inspireret af Vincent Van Goghs maleri, Night Café fra 1888? Var Edward Hopper inspireret af Ernest Hemingways novelle, The Killers fra 1927? Og lå den skitserede diner i Hoppers nabolag i Greenwich Village? I dag er de fleste enige om, at dineren fandtes, og at de fire personer var til stede, da Edward Hopper gik forbi. Han var kendt for at skildre det, han så, intet andet. En metode, amerikanerne forelskede sig i – pludselig kunne de se sig selv i Nighthawks.

”Vi identificerer os med de personer, der er i billedet, og vi falder bagover af den ensomhed, de alle repræsenterer. Der er en trist stemning, en træthed, som mange kender, når man ikke gider at gå hjem fra byen en sen nattetime. Han får skabt en følelse af at være forladt, og vi begynder at digte historier om personerne og deres interne forhold”, siger Vibeke Petersen, seniorforsker og mag.art i kunsthistorie med fokus på amerikansk kunst.

Et af Edward Hoppers kendetegn var, at han brugte lyset til at indramme hovedmotiverne, så de fremstod dramatiske. Han satte lyset på personerne og det rum, de var i, nedtonede omgivelserne og skabte en larmende stilhed – hans billedkunstneriske greb. I Nighthawks ser vi denne metode med lyset på baren og dens objekter. Personerne, kaffekopperne, kaffemaskinerne, saltbøssen og cigaretten. Resten har ikke interesseret ham. Farverne er mere underordnede, da det er de diagonale linjer i baren og det trekantede rum, der skaber dynamikken. Samtidig begår Hopper en genistreg ved at lade vinduet være et filter mellem publikum og personerne i baren, og derved skaber han et køligt rum, vi enten ønsker at gå ind i eller forlade – han tvinger os til at tage stilling.

Nu kan man nærstudere detaljerne og skabe sine egne historier om de tredimensionelle personer, mens man står ved Flatiron Building. Et genialt valg, ifølge Vibeke Petersen.

Fandme godt set

”Det er et interessant valg, fordi Flatiron-bygningens skarpe hjørne giver billedet en dobbelthed, der understreger maleriets og bygningens komposition, og det er fandme godt set. Når jeg går ved Flatiron spekulerer jeg altid på, hvordan det er at være inde i denne her bygning, der bare suger os til sig – på samme måde som personerne i billedet”.

Selv om Nighthawks i dag er et ikon for amerikanerne, nåede Edward Hopper (1882-1967) i sin kunstneriske karriere fra 1902 og til sin død at lave mere end 100 værker. Gennem sine oliemalerier repræsenterede han den amerikanske realisme. Han skildrede, hvad han så, korrekt og nøgternt. I modsætning til Norman Rockwell, der afbildede humoristiske hverdagsmotiver, var Edward Hopper optaget af de depressive snapshots – i amerikanske storbyer, på landet og i Paris, som han besøgte flere gange i starten af 1900-tallet. Han gik ud om dagen, om natten, og fik det hele serveret. Kvinder på en café, en mand ved en benzinstation, en mand ved et skrivebord og et fyrtårn på en bakketop. Jordnære men åbne scener, som vi ikke kan lade være med at digte videre på. Han talte direkte til mennesker, der ikke vidste noget om billedkunst.