Jetjagere på skinner

Jetjagere på skinner

Berlingske 2008:

Flyet går ikke til Paris og London. Det går som regel til en lufthavn med rigtig langt ind til byen. Derfor er højhastighedstog begyndt at slå flyruter af pinden, fordi værdier som miljø og kvalitetstid taler til togets fordel.

I Japan kan du køre med Shinkansen, der skyder dig af sted med en fart på 581 kilometer i timen. I Frankrig kan du mærke suset ned gennem Europa med GTV-togene, der når op på 575 kilometer i timen. Og i Spanien kan du tage en 600 kilometer lang smuttur fra Madrid til Barcelona på kun to timer og 30 minutter takket være de spanske AVE-tog.

Højhastighedstogene er hurtige og næsten flyvende. Alene inden for de kommende år vil vi se endnu flere af dem rundt om på kloden. Japan, Frankrig, Spanien, Tyskland, England, Italien og Belgien har i mange år haft højhastighedstog, men nu melder nationer som Argentina, USA og Kina sig også i kampen om at fragte passagerer med en fart, der rammer noget, der ligner flytrafikkens.

Frankrigs højhastighedstog TGV (train á grande vitesse) var i 2007, med en fart på 575 kilometer i timen, tæt på at slå den japanske rekord, der er på 581 kilometer i timen. Og selv om en Boeing 747 flyver med en hastighed på 800 kilometer i timen, så presser højhastighedstogenes enorme fart Boeingen. På bare fem måneder har et af verdens største flyselskaber, France Air, mistet 60 procent af deres markedsandel på indenrigsruten Paris-Strasbourg, efter at de franske statsbaner tilbage i marts satte et højhastighedstog på ruten. Det samme er sket på strækningen Madrid-Barcelona, hvor antallet af flypassagerer er faldet med 30 procent.

Og flybranchen risikerer at opleve endnu flere tomme sæder i takt med, at højhastighedstog bliver et hit hos folk. Og dette adfærdsmønster vil fortsætte i fremtiden, lyder det fra Malene Freudendal-Pedersen, vidensanalytiker fra Dansk Arkitektur Center og Ph.d fra RUC, hvor hun har forsket i transportadfærd.

“Denne udvikling handler om, at toget kan tilbyde folk en sammenhængende kvalitetstid, som flytrafikken har vanskeligt ved på grund af transport til og fra lufthavnen, check-in og ventetid. Tre sammenhængende timer i et tog betyder meget for folk i en stresset hverdag. Der er mere rum til at slappe af, arbejde eller bare følge med i landskabet. Og så er det bare lækkert at blive kørt lige ind til city. Så højhastighedstogene vil komme til at fylde mere og mere fremover, fordi de er nemme,” vurderer Malene Freudendal-Pedersen.

De dominerende inden for højhastighedstog er TGV fra Frankrig, Shinkansen fra Japan, Eurostar fra England, AVE fra Spanien og Tysklands ICE-tog. Alle landene, med undtagelse af Tyskland, har et veludbygget jernbanesystem med specielle skinner, der kan modstå den enorme modstand fra de hurtige jetjagere på jorden. Derfor kan togbranchen nu, efter flere år med faldende passagertal, spinde guld på de hurtige tog.

“Vi kan se, at højhastighedstogene har succes og fremgang. Langdistancebanerne har haft det svært i en årrække på grund af flyselskabernes billige billetpriser, men de stigende oliepriser er til togenes fordel. Derfor ser vi, at der netop nu sker en stor udvikling inden for højhastighedstog, og her tænker jeg ikke kun på Japan og Frankrig, som har været langt fremme i mange år, men også på eksempelvis Korea, der vil satse kraftigt på de hurtige tog i fremtiden,” siger Per Homann Jespersen, trafikekspert og lektor fra RUC.

Klimaet er en central spiller i højhastighedstogenes kamp for succes. Godt nok udleder et 140 meter tog med 581 kilometer i timen mere CO2 end et almindeligt bumletog, men det er ingenting i forhold til, hvad en Boeing 747 og millioner af biler sender ud af miljøskadelige stoffer.

“Klimaet har aldrig fået så megen mediedækning som nu, og derfor tror jeg, at folk er bevidste om, at et højhastighedstog er mere miljøvenligt end et fly,” siger Malene Freudendal-Pedersen.

Klimaet er dog ikke den eneste bonus ved at vælge højhastighedstoget fremfor lufttrafikken. Lufthavnen er ofte placeret et stykke uden for city, som det for eksempel er tilfældet med Århus Lufthavn, der ligger i Tirstrup, 45 kilometer fra Århus. Toget kører dig direkte ind til centrum og derudover undgår man at vente på sin baggage og forsinkede fly.

Vejret, der har en større indflydelse på lufttrafikken end toget, er heller ikke uden betydning,

Førhen var det mere eksklusivt at flyve frem for at tage toget. Men også her er de hurtige højhastighedstog nu oppe på siden af flyet. Flere af togene har et fabelagtigt design, der nærmer sig Air Force One uden vinger, og servicen er på højde med den i luften – hvis ikke bedre:

“I dag føler folk samme status ved at rejse med højhastighedstoget som flyet. De to rejseformer er stort set på samme niveau, idet first class også eksisterer på skinnerne, og så er servicen i luften blevet skrabet drastisk på visse strækninger på grund af det stigende antal lavprisselskaber,” lyder det fra Malene Freudendal-Pedersen.

Det første højhastighedstog stod japanerne for tilbage i 1964 på strækningen Tokyo-Osaka. Dengang kørte verdens hurtigste tog 200 kilometer i timen. Senere nåede det op på både 300 og 443 kilometer i timen. Men i 2007 ramte japanerne en fart på hele 581 kilometer i timen – verdensrekord til dato. Navnet på Japans vidunder inden for togindustrien er Shinkansen, og den har siden været et forbillede for mange lande, der har ønsket at nå de japanske farthøjder.

Kort efter Shinkansens fødsel begyndte franskmændene at udvikle deres første højhastighedstog, GTV 001, der var drevet af gasturbiner, som brugte olie. Men oliekrisen i starten af 1970erne gjorde det vanskeligt at fortsætte udviklingen af et nyt lyn på skinner, og derfor besluttede man fra fransk side at bruge elektricitet. Den første prototype stod klar i 1974, men først i 1981 rullede Frankrigs første rigtige højhastighedstog af sted fra Paris til Lyon.

Herefter fulgte lande som Spanien, Tyskland, England, Italien og Belgien. I dag er det muligt at rejse med højhastighedstog i store dele af det vestlige Europa. Lige fra det nordlige England til det sydlige Italien.

Frankrig, Spanien og England er længst fremme i kraft af deres særlige skinner til lyntogene og den lange afstand mellem deres storbyer, hvor Tyskland har sværere ved at sætte farten op, fordi byerne, i blandt andet Ruhr-distriktet, ligger tæt.

Især den japanske Shinkansen og ikke mindst Frankrigs TGV-tog har fået lande som USA, Marokko, Kina og Argentina til at få øjnene op for højhastighedstog, og derfor planlægger de inden for de næste år at sætte gang i en række hurtige tog.

Det nærmeste Danmark kommer på et højhastighedstog er svenskernes X2000, der kører Stockholm-København på fem timer.