Kampen for frihed

Kampen for frihed

Weekendavisen 2015

Interview. Ny film med Ghita Nørby sætter fokus på menneskets behov for frihed og kærlighed i livets efterår. Ghita Nørby om sin egen frihedstrang og kunsten at glemme døden.

I snart en menneskealder har hun stået på scenen og gledet hen over det danske filmlærred. I januar fyldte hun 80 år, stadig aktiv og for længst på den anden side af pensionsalderen. Sådan er hun, Ghita Nørby, der nægter at glide hen i sit otium. Lysten til at blive ved er intakt, og spørger man hende selv, så brænder flammen stadig som en fyrig skuespiller, der bliver på scenen, indtil hun styrter. Hvis historien er god, siger hun ”ja.” Sidste efterår leverede hun en overbevisende hovedrolle i Bille Augusts anmelderroste Stille hjerte, og nu er hun igen aktuel i den nye danske film, Nøgle hus spejl, der har premiere den 12. november. Men efter at have medvirket i langt over 100 danske og udenlandske spillefilm, ti Tv-serier og lige så mange teaterstykker, ikke mindst på Det Kongelige Teater, hvor hun har haft sin gang siden 1955, fristes man til at spørge, om trivialiteten ikke sniger sig ind efter mere end 60 år som aktiv i faget.

”Jeg synes stadigvæk, at det er svært, men når noget er svært, bliver man tvunget til at bruge sin forstand, sin tankegang og sit hjerte, og så sker der noget i én. Jeg bryder mig ikke om reproduktion, om gentagelser. Selv om mit arbejde i for sig består af gentagelser, så går jeg altid efter at skabe en ny rolle. Jeg gider ikke at gå i de gamle sutter. Det skal koste livet, hver gang, ellers kan vi ikke være det bekendt over for publikum. Det er derfor, at vi skuespillere er sat på jorden. Men tro mig, jeg er en af de eneste, der gider. Det er jo en besværlig opgave at tage på sig, og hvem gider det i dag? Det handler om at ofre sig selv, ellers siger det mig ikke noget. Jeg kæmper hårdt for det,” siger Ghita Nørby til Weekendavisen.

Nøgle hus spejl er instrueret af den unge filminstruktør Michael Noer (født 1978), der er uddannet fra Den Danske Filmskoles dokumentarlinje og står bag flere dokumentarfilm og spillefilmene R og Nordvest, der begge tager udgangspunkt i et brutalt og internt bandemiljø.  Med dramaet Nøgle hus spejl har han skabt en radikal anderledes film, der handler om den 76-årige Lily, spillet af Ghita Nørby, der efter et langt ægteskab flytter på plejehjem i København sammen med sin mand, som efter et slagtilfælde ligger for døden ude af stand til at røre sig eller kommunikere.

Lily er stadig frisk og med mod på livet, og efter i årevis at have tilsidesat sig selv for at passe sin syge mand, bliver hun pludselig overrumplet af den friske kærlighed i skikkelse af den jævnaldrende charmør, kaldet ”Piloten,” spillet af den svenske skuespiller Sven Wollter. Lily giver efter for ”Piloten”, til stor forargelse for Lilys nærmeste familie, og trods sin begyndende Alzheimer indleder hun og ”Piloten” et sanseligt og erotisk forhold langt inde i livets efterår.

”Når Lily ruller sin mand i kørestolen ind på deres lille stue, hvor de bor sammen, mærker hun ensomheden, det at være bundet og spærret inde. Hvad skal hun gøre? Det er indespærringen i sig selv, der er så forfærdelig, den værst tænkelige situation mennesker imellem, og så kommer der pludselig musik, frihed.”

Har vi glemt, at kærligheden også eksisterer, når man er 80 år?

”Ja. I dag synes unge mennesker jo, det er ulækkert at tænke på, at to gamle mennesker, der halter og sidder i kørestol, også kan have et kærlighedsforhold. Men de tager fejl. Som mennesker er vi så fulde af fordomme, så vi næsten ikke kan gå på jorden. Vi mener, at ting skal se ud på en bestemt måde. En af fordommene er, at ældre mennesker ikke må berøre kærligheden – hvad bilder de sig ind, tænker man. Kærligheden eksisterer, indtil vi dør, dens udtryk og begær skifter bare væsen, vi elsker ikke som 20-årige, og det er netop dét, der er så godt skildret i denne her film.”

Hvordan?

”De kærlighedsscener, der er i filmen, er så sporadiske, at det er op til publikum at forestille sig selve kærlighedsakterne. Der er ikke tale om to 17-årige, der vipper op og ned med hinanden, det er en anden form for kærlighed, der eksisterer, når man bliver ældre. Kærlighed er også en skulder, en tyk mave, der er kær, nogle øjne, der laver skæg – alt dette er kærlighedens væsen. Det handler ikke om fuldbyrdet samleje.”

Foruden den modne kærlighed er også Lilys frihedstrang og lyst til livet et gennemgående tema i Nøgle hus spejl. Et tema, der er nærliggende at relatere til Ghita Nørbys private liv. Efter eget udsagn har hun ”jongleret rundt i livet” fra ægteskab til ægteskab, blandt andre med skuespillerne Jørgen Reenberg og Dario Campeotto, og så sent som i 2011 blev hun efter eget ønske skilt fra pianisten Svenn Skipper efter 27 års ægteskab. Siden fandt de sammen igen, og er i dag kærester, men med hver sin bopæl. Hun ønsker at kunne lukke sin egen dør.

”Jeg blev skilt fra min mand i en alder af 76 år, så jeg hører ikke til normerne på nogen måde. Jeg vækker forargelse, sådan er det. Når man er så gammel, som jeg er, kan man være ligeglad med, hvad folk måtte mene om én. Jeg synes, at man skal have en stor respekt for et menneskets frihed. Det går ikke, at man vil overtage hinanden, men det kræver erkendelse og mod at værne omkring friheden. Selv har jeg et stort behov for frihed, og faktisk er det steget med årene.”

Hvad handler dette frihedsbehov om?

”For mig er det en udfoldelse af livet. Jeg er ikke gået i frø eller sidder i en krog og er bange for, hvad mennesker måtte mene om mig. Jeg går heller ikke i sort tøj for ikke at blive genkendt, jeg render rundt i røde bukser, kulørte kjoler, er korthåret og farver mit hår. Altså, jeg opfører mig måske ikke som en på 80 år, til gengæld er jeg 80 år, så jeg har en mærkværdig duel med mig selv, indvendigt.”

Ghita Nørby er ikke skuespilleren, der ønsker at blive sat i bås, kategoriseres. Hun er mennesket, der altid har kredset omkring opgøret, sine meninger og kæmpet imod frygten for sin egen indespærring, ligesom Lily oplever det på Sølund Plejehjem i København, hvor Nøgle hus spejl er optaget og udspiller sig. En indespærrethed, som Ghita Nørby selv kan genkende fra sine år som en ung, succesfuld filmpige, omgivet af Dirch Passer, Ove Sprogø og Ebbe Langberg.

”Mit behov for frihed er nok en reaktion på at have været indespærret tidligere i mit liv. Jeg havde en skæg barndom, men da jeg blev en moden pige og spillede mine yndige filmroller med smilehuller, blev min mor jaloux på mig. Det er ikke en uvant problematik, at mor altid vil være ældre end datter, men dette mærkelige fænomen afstedkom nogle problemer for mig.”

Kan du uddybe?

”Det underlige var, at jeg følte en skizofreni, da den ene del af mig var et veludviklet, oplyst og søgende menneske på kunstens vegne, mens den mere private del af mig var en lille og umoden pige, der ikke havde noget særligt at give af, hun var kedsommelig. Jeg var et todelt menneske, og først gennem samtaler med blandt andre psykiatere har jeg fået mit private jeg på højde med mit kunstneriske jeg. Dette skete ret sent i mit liv.”

Ifølge Ghita Nørby blev hun aldrig anerkendt af sin mor, og da hendes biografi Ghita udkom i 2011, kunne man læse, at moren, Guldborg Laursen (1903-2002), i midten af 1990erne udtalte til en journalist, at hendes datter er ”lige så forfærdelig, som hun er sød.”

”Mit behov for frihed hænger i den grad sammen med det opgør, jeg havde med min mor. Da jeg så for 20 år siden fandt ud af, at hun ikke skulle blande sig i mit liv, begyndte jeg nok at gå med mere bestemte skridt – mod friheden – og det er først de seneste 10-20 år, at jeg har givet mig selv lov til at have plads.”

Det virker til, at du først har fundet dig selv ret sent i livet?

”Det kan du godt sige, men jeg arbejder stadig på det. Jeg bliver stadig forvirret og rasende. Jeg er nok blevet lidt klogere, men livet fortsætter jo. Vi dør en dag, resten af dagene lever vi, men faktisk har jeg ikke en tanke om, at jeg når til et resultat. Jeg kommer sikkert så langt, som jeg nu kan komme.”

Kan du glemme døden, når dit behov for frihed er så stærkt?

”Nej. Selvfølgelig ville det være ulogisk at sige, jeg ikke tænker på døden, det gør jeg. Jeg ved, jeg er 80 år, at jeg sidder i den sidste ende af livet, der er grænser, men jeg sidder ikke og forbereder mig eller lukker mig selv inde. Jeg vil sige, at døden eksisterer som en sort skygge ved siden af mig. Skyggen flytter sig ikke, jeg er ikke ven med den, men jeg ved, at den er der. Jeg går ikke rundt og tænker på, hvornår det skal ske, det optager mig ikke, så jeg prøver indimellem at glemme denne skygge, glemme døden, selv om den selvfølgelig konfronterer mig.”

Nøgle hus spejl. Premiere 12. november 2015. Instruktør: Michael Noer. Medvirkende: Ghita Nørby, Sven Wollter, Trine Pallesen og Jens Brenaa. 1 time og 40 minutter.