Gik ned med Titanic

Gik ned med Titanic

Århus Stiftstidende 2011:

Da Titanic sejlede ud på sin jomfrurejse fra Southampton den 10. april 1912, var det med en dansk passagerer fra Viborg-egnen om bord. Han drømte om et nyt liv på den anden side af Atlanten, og havde sat sin lid til Titanic, verdens største skib, og drømmen om Amerika.

I anden klasses spisesalon sidder Hans Kristensen Givard. Solen skinner gennem panoramavinduerne og rammer de opdækkede borde med hvide duge, sølvbestik, hvidt porcelæn og blomsterdekorationer. Tjenere svæver mellem de mange selskaber, der nyder aftenens middag om bord på verdens største skib. Der serveres suppe, lam, frisk fisk, kalvekød, flæskesteg med æblemos, sauce, grøntsager, kogte kartofler og budding. Hans Kristensen Givard sidder tilbagelænet i de polstrede stole og nyder de mange retter, mens at han med ro i sindet ser frem mod sin nye tilværelse som emigrant i Amerika – han er på jagt efter lykken og et nyt liv. I mellemklassens spisesalon sidder yderligere to danske passagerer. Ingen af de tre danskere kender hinanden, men de er de eneste danske passagerer på anden klasse. De resterende 11 danske passagerer bor på tredje klasse, dæk længere nede i Titanics mange labyrinter.

Hans Kristensen Givard var på mange måder indbegrebet af, hvad den europæiske udvandringsperiode handlede om. Han havde i flere omgange udvandret fra Danmark til fjerne kontinenter i ønsket om at forbedre sin tilværelse. Han kunne ikke undslippe den længsel, der fra en tidlig alder sad så dybt i ham, og da han blev voksen, var han ikke længe om at pakke sine ting og rejse hjemmefra.

Fattige kår

Hans Kristensen Givard blev født den 29. november 1884 i Vorde Sogn. Han boede sammen med sin mor og far på en landejendom i landsbyen Kølsen nord for Viborg, hvor hans far Laust Kristensen Givard drev et mindre landbrug. Her voksede Givard op, og sammen med sine mange søskende hjalp han til på gården, da der ikke var meget andet at foretage sig i det lille landsbysamfund udover at fiske og bade ved Hjarbæk Fjord. Familien var en klassisk gårdmandsfamilie, der ikke var rig, men som heller ikke manglede noget. Givard fandt sig godt til rette i landbruget, hvor han om sommeren arbejdede på den jyske hjemegn i tørven eller hjalp til med at høste på gårdene omkring Kølsen. Her blev han i en tidlig alder overbevist om, at landbruget var hans levebrød.

Men tilsyneladende var arbejdet på den jyske hede ikke tilstrækkeligt for Givard. Godt nok tjente han penge til at kunne klare sig, og hans tætte forhold til familien betød meget for ham. Han var især tæt knyttet til sin mor. Alligevel lå drømmen ikke i Kølsen. Derfor valgte han som 20-årig at rykke rødderne op i Kølsen og forsøge sig som landmand udenfor Danmark.

Han var meget målrettet omkring sin fremtid, og den spirende længsel efter at søge lykken uden for de danske grænser trak hårdt i ham. Han var eventyrlysten og samtidig overbevist om, at han kunne skabe sig en bedre tilværelse ved at emigrere.

Skræmt hjem af mormoner

Givards eventyr begyndte, da han som 20-årig i 1904 rejste til Amerika. Ved hjælp af hans opsparing lykkedes det ham at købe en farm og erhverve sig et stykke jord. I seks år sled og slæbte han på de amerikanske sletter.

Men Givards amerikanske eventyr fik en brat opbremsning, da han i 1910 måtte forlade Amerika og rejse hjem til familien i Kølsen, som han ikke havde set i seks år. I Amerika florerede store grupper af mormoner, der rejste rundt i staterne for at hverve nye medlemmer. De mange trosretninger og påtrængende religiøse bevægelser gjorde et stort, men negativt indtryk på Givard. Han blev psykisk påvirket af den overdrevne religiøsitet, som han havde svært ved at håndtere.

Udvandringslængslen sad dog stadig i blodet på ham, og da han blev rask, rejste han igen ud i verden. En nabo til Givards faster var år forinden emigreret til Argentina. Dette kan have inspireret ham til at forsøge sig andre steder end Amerika, og i august 1911 rejste han til Argentina. Men Givard nåede ikke at hverve sig et stykke jord i Sydamerika, og efter otte måneder forlod han landet. Han havde ikke forpasset drømmen om Amerika.

Den lange rejse fra Sydamerika førte i foråret 1912 Givard til England. Oprindelig har hans plan været at tage til Danmark for at besøge familien, inden han fortsatte sit udlandseventyr. Sådan gik det ikke. I april befandt Givard sig i Southampton, hvorfra Titanic skulle afgå inden for få dage. Han ville igen til Amerika, måske for endeligt at slå sig ned, og selvom han ikke ville se sin familie i lang tid, valgte han alligevel at undlade at rejse hjem, inden han igen tog over Atlanten. Han kunne ikke bære endnu en gang at sige farvel til sin mor, fordi han vidste, det også ville gøre ondt på hende. Derfor besluttede han at rejse til Amerika uden at give familien besked

Titanic lokkede

I Southampton mærkede Givard igen længslen efter at emigrere til Amerika, og han besluttede sig for at hoppe om bord på en af de mange atlanterhavsdampere, der lå langs kajen. Han har givetvis overnattet på et jernbanehotel ved kajen, hvor Titanic lå, funklende ny. Givard sprang om bord på verdens største og mest luksuriøse skib på de syv verdenshave – RMS Titanic. I fem dage levede han i royale gemakker på Atlanterhavet, mens at han fuld af begejstring så frem mod den amerikanske drøm. Hans Kristensen Givard nåede som bekendt aldrig New York, da sammen med 1500 mennesker på Titanic måtte overgive sig til det iskolde dyb den 15. april 1912.