Kom i hælene på Titanics danske passagerer

Da verdens mest berømte skib bragede ind i et isbjerg på Atlanten søndag den 14. april 1912, befandt 14 danskere sig om bord på Titanic. De drømte alle om eventyr og om at begynde et nyt liv i Amerika, men kun to af dem overlevede de vanvittige timer, der udspillede sig på det iskolde Atlanterhav. Resten gik til bunds med skibet.

Med afsæt i min bog, Danskerne på Titanic, holder jeg foredrag om de danske passagerers rejse med Titanic. Følg de 14 danskeres skæbne fra kajen i Southampton til deres kamp om at overleve i det iskolde hav fem dage senere. Jeg holder foredrag i hele landet, og har blandt andet holdt foredrag på H.C. Andersen Slottet i København, på Syddansk Universitet, Arnold Busck boghandel og en række biblioteker.

Du er velkommen til at kontakte mig ang. et foredrag om danskerne på Titanic.