Finn Juhls akvareller

Finn Juhls akvareller

Weekendavisen 2015

Finn Juhl var ikke kun arkitekten, der satte dansk design på verdenskortet. Ny bog skildrer ham som en eminent tegner af akvareller – møbler, huse og interiør.

Som en af de mest kultiske møbelarkitekter i efterkrigstiden blev Finn Juhl (1912-1989) en usædvanlig eksponent for dansk modernisme og møbeldesign. På mange parametre skilte han sig ud fra den danske møbeltradition og dens koryfæer som Børge Mogensen, Hans J. Wegner og Kaare Klint, der alle hengav sig til den danske designtradition om at bygge videre på kendte møbeltyper i et enkelt og afdæmpet udtryk. Finn Juhl var stik modsat: Han brød konsekvent med denne tradition, dyrkede et ekspressivt og skulpturelt formsprog med et internationalt tvist. Både møblerne, men også mennesket selv, blev betegnet som udansk. Juhl var højborgerskabets mand, han kom ud af et grossererhjem på Frederiksberg, han gik i jakkesæt, indrettede eksklusive flykabiner for SAS og gjorde sig succesfuldt på de bonede gulve i USA. Han var en kunstner, mens Wegner og især Mogensen var solide håndværkere med ternede skjorter og dybe rødder i den jyske provins.

Selv når det gjaldt noget så uprætentiøst som de tekniske møbeltegninger, der som regel blev udarbejdet med en blyant på en kvadreret blok, afveg Finn Juhl fra normen blandt de danske møbelarkitekter. Som en af de få dyrkede han akvareltegningen, når han arbejdede med sine skitser over møbler, arkitektur, udstillinger og indretninger. Set i lyset af Finn Juhls eksklusive livsførelse og kunstneriske ambitioner var akvarellen et oplagt virkemiddel til at formidle hans arbejder.

I en ny bog, Finn Juhls akvareller, får man for første gang et mageløst indblik i møbelarkitektens ret så ubelyste og særegne arbejde med akvarellen. Bogen, der er skrevet af Designmuseum Danmarks direktør, Anne-Louise Sommer, indeholder mere end 125 meget forskelligartede akvareller, der alle er blevet restaureret med støtte fra Kulturstyrelsen, da de anses for at være af ”national betydning.”

Ved første øjekast kan akvarellen virke overflødig, men tanken var, at den, efter Juhls eget udsagn, skulle lette forståelsen, forføre modtageren på en særlig måde, som den tekniske tegning aldrig kan. Blot ved en hurtig gennembladning af bogen overgiver man sig da også ganske straks: De næsten poetiske farvekombinationer og de præcist nøje udvalgte farveskalaer giver møblerne og indretningerne et naturligt og levende udtryk – i en næsten anskueliggjort tro version af det endelige resultat. Pludselig bliver Juhls FN’s Formynderskabsrådssal i New York vakt til live med det velkendte loft, bestående af blå, orange, gule, grønne og røde lyskasser, Juhls private hus i Ordrup, interiøret til Vilhelm Lauritzens Radiohuset i København, SAS-kabinerne fra 1950’erne og de mange ikoniske møbler som sofaen Poeten, Høvdingestolen og armstolen FJ45.

Finn Juhl begyndte sit arbejde med akvareltegningen lang tid inden, han blev en af Danmarks mest betydningsfulde designere i den store verden, hvor hans ekstravagante og raffinerede former gik rent hjem i USA og senere i Asien. Allerede i 1930erne og 1940erne forsøgte han sig med iøjnefaldende akvareller af møbler og arkitektur, hvilket blev et mere integreret arbejdsværktøj i hans virke i begyndelsen af 1950’erne, da Juhl ansatte den unge indretningsarkitekt Marianne Riis-Carstensen (1927-) på sin tegnestue. De to havde mødt hinanden på Skolen for Boligindretning på Frederiksberg, der især tiltrak det bedre borgerskabs døtre og ikke mindst dem, der besad en kunstnerisk sans. Fra 1945 til 1955 var Finn Juhl leder af skolen, og da Marianne Riis-Carstensen i 1947 begyndte som elev, kunne han ikke undgå at bemærke hendes sikre farvesans og overbevisende akvareller.

Sammen indledte de et tæt og mangeårigt samarbejde, ikke mindst omkring akvarellen, som Marianne Riis-Carstensen med sit levende greb gav kunstneriske dimensioner. Forud for akvarellen tegnede Juhl en skitse, sjældent meget større end et frimærke. På så begrænset et areal nedfældede han sin, ofte intuitive, idé, essensen af møblet, interiøret eller huset, hvorefter dette miniatureformat udviklede sig til en akvarel, der fastholdt skitsens spontane og kreative dimension.

For Finn Juhl var det afgørende, at akvarellen kunne formidle det endelige produkt, skabe en stemning, så kunden skulle kunne relatere til det. Ved at se en stol på en akvareltegning, skulle det næsten være muligt at fornemme, hvordan den fysisk var at sidde i. Akvarellen skulle give en helhedsoplevelse og åbne op til Finn Juhls verden. Dens vigtigste væsen var ikke at synliggøre målestoksforhold, men skabe et liv og en sanselighed omkring objektet eller det pågældende miljø. Gennem akvarellen blev materialernes stoflighed tydeliggjort, farvernes umættede nuancer og træets varme – en stemning og en nydelse at se på. Der er et kombineret nærvær og en dynamik, musikalske vibrationer, der skyldes den måde, farven blev sat af på ved penselstrøget. Dét var akvarellens berettigelse og funktion; at udfordre sin modtager og trække på kunstens dobbelttydighed med en tilpas afveksling mellem lys og skygge som et bevidst virkemiddel.

Udviklingen af farverne, der bestod af vandfarver, foregik i tæt dialog med Marianne Riis-Carstensen, der farvelagde de fleste akvareller med Finn Juhls siden så kendte og særlige farvepallet. Farver, der både var meget tidstypiske, og samtidig tidløse i deres på én og samme tid farvestrålende og harmoniske samspil af farver, der spillede op imod hinanden. Farverne var rene og klare og blev skabt ud fra en tanke om arkitektonisk enkelthed, en klar rumopbygning og en effektfuld virkning. En af de mest hyppigt brugte farver var den særlige Lundstrøm-lyserøde, der havde fået sit navn efter en gouache af maleren Vilhelm Lundstrøm, som Juhl var meget optaget af.

Nogle af bogens mest bemærkelsesværdige akvareller er dem over Formynderskabsrådssalen i FN-bygningen i New York, som Finn Juhl fik til opgave af indrette i 1951-52. Det var en stor opgave for den lille tegnestue, der på dette tidspunkt holdt til i Nyhavn. Juhl gik til sin nyansatte medarbejder Marianne Riis-Carstensen og sagde: ”Vi har fået en opgave.” Han gik i gang med at tegne loftet i salen, hvorefter han bad hende om at sætte farverne sammen. Det var en udfordring at få den brede farvepallet til at smelte sammen til én enhed, men da opgaven var fuldendt, stod mødesalen som et unikt eksempel på de rumlige virkninger, som de mange farver kunne skabe. Ved et kig på akvarellerne er det tydeligt, at denne virkning allerede gjorde sig gældende her.

Finn Juhls arbejde med Formynderskabsrådssalen blev startskuddet til et tiår med succesfulde opgaver og global anerkendelse. Kort tid efter sin ankomst til New York fik han kontrakt med den klassiske amerikanske møbelproducent Baker Furniture, som han begyndte at tegne møbler for. Da man fra tegnestuen i Nyhavn sendte det første blueprint af sted, kom det kort tid efter retur med påskriften ”Not Accepted.” Juhl var klar over, at der måtte gøres noget med tegningen, så han satte Marianne Riis-Carstensen til at åbne op for farvepaletten, hvorefter hun gav tegningen lys og skygger. Efter en lang dag på tegnestuen fik hun sendt den reviderede akvarel til USA fra det nærmeste postkontor. Denne gang lød tilbagemeldingen ”Accepted.” Herefter påtog hun sig arbejdet med akvarellerne til Baker Furniture, stærkt overvåget af Finn Juhl, der især var optaget af arbejdet med skyggerne. ”Marianne, skal den ikke have mere skygge,” kunne han finde på at spørge.

Sideløbende med sit amerikanske eventyr havde Finn Juhl travlt hjemme i Danmark med at tegne møbler til Snedkerlaugets Møbeludstillinger, der var en årlig og fast københavnerbegivenhed fra 1927 til 1966. Han tegnede møbler for private firmaer, moderniserede Wilhelm Hansens Musikforlag i København og forestod et væld af indretnings- og udstillingsopbygninger, for eksempel af Georg Jensens Sølvsmedies 50-års jubilæumsudstilling i 1954 på det daværende Kunstindustrimuseum (Designmuseum Danmark) i København.

Foruden møblerne er Finn Juhls branding af SAS fra 1956 til 1961 formentlig hans mest eklatante opgave. Når man i dette afsnit af bogen bladrer gennem de farverige flykabiner, terminaler og stilrene billetkontorer, er det som at blive lukket ind i en svunden tidslomme, der for længst er passé. Lyse pastellignende farver på vægge og i lofter og polstrede sæder i grønne, blå og orange farver. Flykabiner i DC-8-fly, der minder om hyggelige, elegante dagligstuer, indrettet med nøje udvalgte farver, tekstiler og belysning. Denne hjemlige atmosfære var ikke tilfældig, da Finn Juhl mente, at en ret så moderne transportform som fly, afstedkom en vis bekymring, hvilket ville kræve en tryg og forankret indretning ved hjælp af den rette farvekombination.

Trods det store SAS-eventyr begyndte det langsomt at gå tilbage for Finn Juhl herefter. Opgaverne udeblev, og i 1970erne og 1980erne faldt interessen for ham markant, inden hans skulpturelle møbler igen blev kult på auktionerne i det nye årtusinde. Trods udsving og op- og nedture står hans akvareller i dag levende og upåvirkede af skiftende tider.

Finn Juhls akvareller. Anne-Louise Sommer. Strandberg Publishing. 192 sider. Udkommer 13. november 2015.