Efterår og musik

Efterår og musik

Kristeligt Dagblad 2013:

Efteråret har altid inspireret musikere i deres tekster og melodier – fra klassiske komponister til nutidige popsangere. Chefdirigent peger på, at skovens nuancer og de mørke aftener er mere interessante at arbejde med sammenlignet med forår og sommer. Det handler om død og håb.

Man er ikke i tvivl. Kigger man ud ad vinduet eller går man en tur i skoven, så er det efterår. Orangeklædte blade, fugtige morgener og senmørke eftermiddage. En årstid, der gennem århundreder har inspireret musikere og komponister til ord og melodier, hvor det nøgne træ, den maleriske skovbund og lyset, der forsvinder, er blevet brugt i en musisk form. Vi siger farvel til lyset, goddag til mørket – temaer, der altid har været interessante at arbejde med for musikere.

”Som komponist vil man gerne bruge flere paletter i ét udtryk, og her repræsenterer efteråret de mange farver, men også det indadvendte og det melankolske, frem for at alt er lyst og godt som i sommerhalvåret. Efteråret er uforudsigeligt og fuld af kontraster, ligesom musikken, der rusker i os som en oktoberblæst. I Højskolesangbogen er der omkring 80 sange, der handler om forår og sommer, mens der kun er 8-10 sange om efteråret. Her er det interessant, at efterårssangene har en større tyngde og melankoli sammenlignet med sangene fra foråret og sommeren”, siger komponist og tidligere chefdirigent for DR Pigekoret, Michael Bojesen.

Efteråret og musik er tæt forbundet inden for flere musikalske genrer. Fra klassiske værker til dansk popmusik. I 1723 skrev Antonio Vivaldi sit mesterværk, The Four Seasons, fire violinkoncerter, hvor den tredje handler om rejsen gennem efteråret. I 1800-tallet var efteråret også et tema med komponister som Ludvig Van Beethoven og Franz Schubert, der bragte årstiden ind i deres musikalske fortællinger. Det samme gjorde N.F.S. Grundtvig, da han i 1844 skrev Nu Falmer Skoven Trindt Om Land, der skulle vise Gud en taknemmelighed over den netop overståede høst.

I 1900-tallet fortsatte tendensen, for eksempel blandt amerikanske jazzmusikere. Her kan nævnes Autumn In New York, produceret af komponisten Vernon Duke i 1934. En sang med en indadvendt tone, der dvæler ved efterårets ankomst til New York, og hvordan det er at sidde på en bænk i Central Park, omgivet af de mange farver. Sangen er et eksempel på den eftertænksomhed, som både jazzen og efteråret repræsenterer. Autumn In New York er siden blevet indspillet af mere end 200 kunstnere, heriblandt Frank Sinatra, Louis Armstrong, Ella Fitzgerald, Billie Holiday og Charlie Parker. En anden sang er Autumn Leaves fra 1945, sunget af blandt andre Nat King Cole og Edith Piaf.

Livets hjul

Ifølge Michael Bojesen er mange af efterårets sange skabt ud fra tanken om, at efteråret minder os mennesker om vores egen forgængelighed. Et godt emne for en musiker, lyder det.

”Årstiderne er forbundet med livets hjul, og de er en del af vores identitet. Når vi kommer ind i september og oktober, bliver vi mindet om, at døden kommer tættere på, men også genopstandelsen og håbet, og her er efteråret nødvendigt for at skabe grobund for et nyt liv. Som musiker er dette livsbekræftende at arbejde med.”

Orange blade og dage på klem har også været et tema, danske kunstnere har dyrket. I 1994 udgav DR Pigekoret albummet Efterårets Danske Sange, der indeholder melodier som Oktober: Vejen Gennem Skoven, Nu Falmer Skoven Trindt Om Land og Solen Er Så Rød, Mor.

I 1982 skrev den danske komponist, Finn Jørgensen, Sensommervisen. Trods visens korte levetid, er den i dag en af de mest populære efterårssange herhjemme. Den kommer igennem hele stemningsregisteret fra en start i mol til en afslutning i dur – fra sorg til håb. Første vers lyder:

Æbler lyser rødt på træernes grene, høsten går ind. Går igennem skoven ganske alene, stille i sind. Gyldne farver og sensommerbrise fylder hjertet med vemodig musik. Går og nynner en sensommervise, fjernt fra byens larmende trafik.

Albertes efterår

Den danske popscene har også sunget om efteråret. Her kan nævnes kunstnere som Anne Dorte Michelsen og Alberte Winding. For sidstnævnte har skoven, stranden, naturen og årstiderne været gennemgående emner i hendes musik. I 1999 udgav Alberte Winding albummet Brænder Sol med sangen Skal Du Allerede Gå – en af Albertes efterårssange, hvor hun synger om, hvordan det er at tage i sommerhus med sin halvvoksne datter for at lukke huset ned til vinteren. I virkeligheden handler sangen om, hvordan Alberte kunne mærke, at tiden gik for stærkt. Hendes lille datter var blevet stor, lig med, at Alberte var rykket tættere på livets efterår.

Alberte Winding har uden tvivl lavet flest sange om forår og bare tæer i vandkanten. Alligevel er det i efteråret, hun henter den største inspiration.

”Jeg synes, at efteråret har en smuk melankoli over sig. De første forårsdage med skarp sol, kan være ret ubehagelige. Her skal det hele være fantastisk. Jeg synes, at efteråret er sindssygt smukt og mere vemodigt, og det passer godt til dansk poesi – at savne noget stærkt.”

Den danske sangskriver har netop købt et sommerhus ved Tisvildeleje, hvor hun i øjeblikket arbejder på nye sange, inspireret af det aktuelle årstid.

Sindsro og inspiration

”Jeg elsker skoven lige nu. Fra at have en smuk grøn farve, tager den nu alle farverne på, og jeg synes det er sjovt at tænke på, at skoven ved, at den skal lave et perfekt mønster i bladende for at gøre os glade. Så jeg er meget udenfor i øjeblikket, fordi denne årstid giver mig en sindsro og inspirerer mig musikalsk. Her er det en gammel tradition at tage årets gang, nu efteråret, som en metafor til livets gang. Det er en måde at fortælle om fødsel og død, og det berører mig, hvordan årstiderne og naturen udvikler sig. For mig er det en sanselig oplevelse at være ude i naturen.”