Englestemmer i 70 år

Englestemmer i 70 år

Weekendavisen 2014:

Det Danske Drengekor blev stiftet i en barak i København under Anden Verdenskrig. I dag synger koret sammen med Den Kongelige Opera og på alle verdens kontinenter.

Egentlig var det en ganske almindelig søndag på Ny Carlsberg Glyptoteket. Der blev drukket eftermiddagskaffe i Vinterhaven, de kunstinteresserede kiggede på egyptiske skulpturer, andre bladrede i bøger i bogshoppen. Men i den store Festsal var museumsdøset og en grå efterårsdag erstattet af englestemmer og klapsalver, da Det Danske Drengekor den 10. november afholdt sin 70 års jubilæumskoncert foran 500 publikummer. De stod på scenen som nyudsprungne konfirmander og Herlufsholm-elever i hvide skjorter, sorte bukser, sorte sko og med fugtige sideskilninger. De sang Finn Jørgensens Sensommervise, styret af dirigenten, en cellist og et strygerorkester, mens alle overgav sig til de velsignende toner, bankende mod marmorstatuer og de massive søjler. Ingen hviskede med sidemanden eller tjekkede mobilen, lyttede i stedet nøjsomt til de lyse stemmer, i kontrast til regnen og skyerne, der svævede henover det enorme glastag. Der var fest på Glyptoteket.

Kigger man i jubilæumsfolderen eller på korets hjemmeside er der en erklæring, som går igen: Korets formål er gennem flerstemmig sang at skabe interesse og glæde for både klassisk og rytmisk musik. Det er, hvad det handler om, når det 42 mand store kor mødes til prøver to gange om ugen i Helleruplund Kirke i Gentofte. Nok skal de 8-14 årige drenge finde en glæde ved musikken og dens mange genrer, men det er ikke kun en leg eller en ugentlig fritidsaktivitet, de kan komme og gå til efter behov. Førstedirigenten Kristine Vad, som overtog koret i 2009 fra den nuværende chefdirigent for DR PigeKoret, Phillip Faber, har høje ambitioner for sine elever, da de repræsenterer et musikalsk flagskib med et traditionsrigt repertoire inden for dansk musik.

”Det Danske Drengekor har gennem årtier været en aktiv spiller i forhold til den musikalske fødekæde. Det er her, det starter. Derfor handler det om at give drengene et indblik i, hvor langt de kan nå med musikken og samtidig lære dem at mestre de enkelte genrer, hvad enten det gælder opera eller The Beatles. Vi er en kulturinstitution, og de skal føle, at de får noget med herfra, så de kan arbejde målrettet med musikken.”

Rødderne til Det Danske Drengekor går tilbage til Besættelsestiden. I 1943 var en ildsjæl ved navn Jørgen Bremholm, som trænede en flok fodbolddrenge i KFUM-parken i Emdrup. 40rnes kolde vintre betød, at banerne frøs til is, og da fodboldklubben ikke rådede over en indendørs idrætshal, var der ikke andet at gøre end at indstille boldspillet. Men Jørgen Bremholm ville ikke slippe de unge, og i vinteren 1943 stiftede han Parkdrengekoret, senere Det Danske Drengekor. De unge fodboldspillere var begejstret for tanken om at synge sig gennem de hårde vintre, og to gange om ugen mødtes de til fællessang i en lille barak ved Emdrup Kirke.

Rundt i hele landet

Repertoiret var danske salmer og viser i protest mod besættelsesmagten, man dyrkede det nationale og fandt en musisk glæde ved at synge Grundtvig og Ingemann, mens de tyske soldater marcherede i gaderne. I begyndelsen bestod koret kun af dirigenten Jørgen Bremholm og en pianist. Koncerterne foregik i de københavnske kirker, og efter et par år tog de på den første Danmarksturné, hvor koret besøgte en række byer, blandt andet i Jylland. Her blev de indlogeret i præstegårde og private hjem, og når turen gik til Vestkysten, kunne den jyske dialekt indimellem volde de københavnske drenge problemer, men de kom rundt i landet og lærte danskerne at kende og omvendt. I 1947 rejste drengene på sin første udlandsturné til Norge, et eventyr for de syngeglade purke, da de i de første mange år hovedsagelig afholdt koncerter i Danmark. Frivillige forældre, loppemarkeder og bingospil fik det til at løbe økonomisk rundt.

I starten af 1970rne, stadig under Jørgen Bremholm frem til 1980rne, fik man flere drenge med, økonomien blev bedre og Parkdrengekoret blev en anerkendt konkurrent til Københavns Drengekor. I 1972 gik rejsen til USA og Mexico i én måned, og siden greb rejserne om sig med ture til Australien, New Zealand, Kina, Sydamerika, Afrika og de fleste lande i Europa, hvilket gør Det Danske Drengekor, som det skiftede navn til i midten af 70rne, til det mest berejste kor i Danmark. Det har blandt andet sunget til større internationale festivaller og i Markuskirken i Venedig i 2012.

I 1983 indgik man en aftale med Det Kongelige Teater om at levere drenge til udvalgte forestillinger. Aftalen gav en anerkendelse og et økonomisk løft, og siden fulgte en aftale med Den Kongelige Opera som børnekor og statister i forestillinger som Tosca, Carmen, Boris Godunov, Wozzeck, La Bohemé, Turrandor og i år Otello, der spiller lige nu i Operaen. Koret medvirkede desuden på Kim Larsens Papirsklip i 1983, og har for nylig sunget sammen med Medina.

Starter i 3. klasse

Ved jubilæumskoncerten i søndags opførte man med Kristine Vad i spidsen et bredt udsnit af de mange genrer, der skal mestres. Trods leg og pjat i bagkulisserne, var de 42 drenge gennemdisciplinerede, når de stod på scenen og styrede deres stemmer op og ned. De sang alt fra salmesange til et Beatles potpourri og et nyt stykke musik af Phillip Faber, Jeg ser de Lette Skyer, skrevet til anledningen.

I dag består Det Danske Drengekor af større og mindre ensembler, et juniorkor, en vokalgruppe, et mandskor af tidligere medlemmer og så koncertkoret, flagskibet, som optrådte ved jubilæumskoncerten. I modsætning til Københavns Drengekor, kan alle i princippet komme med, hvis talentet er til stede, men det er ingen hemmelighed, at hovedparten kommer fra Nordsjællandske og ressourcestærke familier, hvor det har været en tradition at sende sine drenge til korundervisning. Tidligere kunne enhver komme forbi og synge og man annoncerede i aviser efter sangtalenter. Nu finder en skarp udvælgelse sted, når dirigenten for Juniorkoret, Anja Haven, tager ud på skoler for at lytte til drengestemmer i 3. klasse. De lovende får et brev med hjem til deres forældre med tilbuddet om at komme til sangprøver og muligheden for at blive optaget i koret.

Selv om der er tale om velbegavede drenge, stilles der krav til dem lige så snart, de er en del af koret. De skal koncentrere sig, ikke stå med ryggen til dirigenten, have en ret kropsholdning, løfte hovedet og kontrollere deres stemmeføring.

”Jeg fokuserer meget på, hvordan de bruger stemmen. De skal lytte til hinandens stemmer for at kunne opnå en fælles samklang, der kan være flad og rund, men den skal klinge. Derudover skal de være til stede, uanset hvad vi synger. Nogle kommer fra et hjem med klaver og jazzmusik, andre har været vant til at lytte til The Beatles. I starten vil mange kun synge den genre, de er opdraget med hjemmefra, men så prøver de andre genrer og får indarbejdet en professionalisme, så de lærer at synge hvad som helst. Mange af dem får et indblik i en musik, de ikke ville kende til, hvis de ikke var hos os,” siger Kristine Vad.

 Store klassiske værker

Fra at have været et kor, der dyrkede den danske sangskat, har man løbende udvidet repertoiret med jazznumre af blandt andre Duke Ellington og Louis Armstrong og spirituelle toner fra USA og Storbritannien. Man har fået et uundgåeligt globalt udsyn og krydrer ofte kirkekoncerter og højmesser med rytmiske stykker. Men man holder fast i de klassiske værker og operetter.

”Min ambition er, at vi i højere grad kan arbejde med de traditionelle drengekorsgenrer med store klassiske værker. Udfordringen er at få de høje ambitioner og arbejdet med børn til at gå op, men først og fremmest skal vi bevare den grundlæggende musikglæde, der opstod under Anden Verdenskrig. Det er og bliver vores rod.”

Når drengenes stemmer går i overgang, må de forlade koret og gøre plads til nye spirer. Nogle fortsætter korlivet, andre starter i amatørorkestre og enkelte får en voksenkarriere inden for musikken, blandt andre Phillip Faber, der har sunget i koret, men også operasanger og skuespiller, Joachim Knop, dirigenten Kenneth Sichlau og operasangeren Ulrich Ghisler startede i Det Danske Drengekor.

Men en ting er den tidligere forståelse for musikken, ikke mindst den klassiske del. Noget andet er det tætte kammeratskab, arbejdsdisciplinen og det, at kordrengene i modsætning til deres jævnaldrene kan halve og hele operaer, Bach-værker og et utal af danske sange udenad som 10-årige.

En dannelse gennem sang

”Drengene får en dannelse, som de ellers ikke ville stifte bekendtskab med. De lærer at engagere sig og finder ud af, hvad det kræver at blive god til noget. De undgår den berømte zapperkultur, hvor man går ét år til ridning, ét år til fodbold og så videre. Selvfølgelig springer nogle fra, når de oplever, at det ikke er noget for dem at synge i drengekor, men de fleste hænger i og bliver i koret lige så længe de kan. Kammeratskabet og de mange udfordringer, som korlivet tilbyder, er helt afgørende for, at drengene føler sig så stærkt knyttet til koret. Jeg har aldrig mødt så engagerede sangere, som dem jeg arbejder med lige nu.”

Drengene holder koncerter til festivaler, private arrangementer, på plejehjem, til julefrokoster. Indimellem drager de på sommerturné i Danmark og den sidste søndag i advent holder koret sin traditionsrige julekoncert i Grundtvigs Kirke i København. Den 21. november afholdes den sidste jubilæumskoncert på Gentofte Rådhus, hvor Prins Joachim, som siden midten af 1990rne har været protektor for Det Danske Drengekor, vil deltage.