Danskerne på Titanic

Danskerne på Titanic

Berlingske 2011:

Da Titanic sejlede ud på sin jomfrurejse fra Southampton den 10. april 1912, var det med 14 danskere om bord. De drømte om et nyt liv på den anden side af Atlanten, og havde sat sin lid til Titanic, verdens største skib, og drømmen om Amerika. Ny bog folder historien ud.

Onsdag den 10. april 1912. På kajen i Southampton står 14 forventningsfulde danskere. Omkring dem kæmper rige og fattige passagerer sig gennem den store folkemasse af mennesker, der i dagens anledning er mødt op ved kajplads 44, hvor der inden for få timer vil blive skrevet et stykke verdenshistorie. Årsagen er det sorte, flydende objekt, der de seneste otte dage har ligget langs kajen – dampskibet RMS (Royal Mail Ship) Titanic.

De danske passagerer har pakket alt, hvad de ejer, og er klar til at betræde landgangen til de gyldne saloner og opvarmede kahytter. Langt væk fra deres fattige tilværelse i Jylland, på Fyn, Sjælland og Lolland Falster. De har ikke kunne se en fremtid for sig i Danmark, og har nu, næsten tvungent, valgt at springe om bord på havets nye moder, Titanic, der skal sejle dem til Amerika, hvor de ønsker at udleve den amerikanske drøm, opbygge en gård, dyrke et stykke jord og slippe fri af fattigdom og den europæiske krigsoptrapning. Det og meget andet kan man læse om de bogen Danskerne på Titanic, skrevet af journalist Michael Müller, udkommet på Gyldendals Forlag.

Ramt af udlængsel

Blandt de 14 danskere er 19-årige Carla Nielsine Christine Andersen fra Fyn. Hun er logeret af sin forlovede, Hans Peder Jensen, hendes lillebror Svend Laurits Jensen og hendes onkel Niels Rasmus Jensen. Hele sit liv har Carla levet under fattige kår og arbejdet som tjenestepige i det lille landbysamfund i Eskildstrup på Midtfyn. Fra morgen til aften har hun slidt og slæbt på familiens landejendom, og efter at hun blev konfirmeret, kom hun ud at tjene. Hun har aldrig haft udsigter til en lysere fremtid, da hun stammer fra arbejderklassen.

De fattige kår på Fyn har tvunget hende og de tre andre til at rejse væk i håbet om at udleve den amerikanske drøm. I flere år har udlængslen siddet i dem, og de ønsker et liv med egen jord og gård i Portland, hvor de kan arbejde og knokle i marken med ro i sindet om, at de har fast arbejde og penge på lommen. Drømmene og forventningerne til fremtiden er store.

Carla, Hans Peder, Svend Laurits og Niels Rasmus er kommet om bord og er blevet installeret i deres kahytter på tredje klasse, hvor der i alt bor 710 håbefulde emigranter, heriblandt ti danskere. Tre yderligere danskere er indlogeret på anden klasse, og den sidste dansker er medlem af den gigantiske besætning, der lyder på 899 medlemmer.

En klassisk emigrant

Titanic er kommet af sted på sin jomfrurejse. Farten øges hastigt, havet er som et spejl og livet går sin gang i de mange kahytter og saloner, der findes om bord. Carla og de andre danskere på tredje klasse indtager deres tre daglige måltider i tredjeklasses spisesalon på F-dækket. Her sidder de side om side med ligesindede emigranter fra nær og fjern. Solen skinner ind gennem de runde koøjer og rammer de lange, opdækkede borde med hvide duge og porcelænsservice.

Etager længere oppe i Titanics labyrinter sidder Hans Kristensen Givard, der på mange måder er indbegrebet af, hvad den europæiske udvandringsperiode handlede om i begyndelsen af 1900-tallet. Han havde i flere omgange udvandret fra Danmark til fjerne kontinenter i ønsket om at forbedre sin tilværelse. Han kunne ikke undslippe den længsel, der fra en tidlig alder sad så dybt i ham, og da han blev voksen, var han ikke længe om at pakke sine ting og forlade barndomshjemmet i Kølsen nær Viborg.

Udlandseventyret begyndte, da han som 20-årig i 1904 rejste til Amerika. Ved hjælp af hans opsparing lykkedes det ham at købe en farm og erhverve sig et stykke jord. I seks år sled og slæbte han på de amerikanske sletter, inden at han tog turen til Argentina for at fortsætte sit eventyr. Der var han i ti måneder.

Den lange rejse fra Sydamerika førte i foråret 1912 Givard til England. Oprindelig har hans plan været at tage til Danmark for at besøge familien, inden han fortsatte sit udlandseventyr. Sådan gik det ikke. I april befandt Givard sig i Southampton, hvorfra Titanic skulle afgå inden for få dage. Han ville igen til Amerika, måske for endeligt at slå sig ned.

På besøg i Danmark

Carla og Hans Peder er ikke det eneste danske par, der findes på tredje klasse. Jennie Louise Howard Hansen og Claus Peter Hansen er gået om bord på Titanic for at vende tilbage til deres hjem og barbersalon i Racine i Wisconsin, hvor Claus Peter som dansk emigrant i slutningen af 1800-tallet havde mødt engelske Jennie, der blev dansk statsborger, da parret giftede sig i 1900. I foråret 1912 havde de været på besøg hos Claus Peters familie i Holeby på Lolland Falster, hvor de boede ved Claus Peters bror Henrik Juhl Hansen.

Under besøget havde Claus Peter og Jennie fortalt om deres tilværelse i Racine, hvor det var lykkedes dem at skabe et liv med fast arbejde og en solid indtægt. Dette fristede Claus Peters’ lillebror Henrik, der var fyldt 26 år. Hans købmandsbutik havde ikke udsigter til at blive en guldforretning, da den lå på landet og måtte kæmpe for sin berettigelse. Derfor var han ikke sen til at opgive denne livsbane, da han øjnede muligheden for at gøre sin bror og svigerinde følgeskab til Racine og slå sig ned på den anden side af Atlanten.

Drømme brister på Atlanten

Søndag morgen den 14. april. Titanic sejler sikkert gennem den bløde havoverflade, og inden for få dage kan de danske passagerer øjne frihedsgudinden i New York og ikke mindst deres nye liv, de så meget hungrer efter.

Om aftenen er temperaturen faldet til omkring frysepunktet. Carla, hendes forlovede, bror og onkel går klokken 22.00 tilbage til deres kahyt. De kryber ned under de hvide lagener og lukker øjnene. Udenfor forsøger Titanics to udkigsmænd fra udkigstårnet at holde varmen. Kulden bider i den stjerneklare aften.

Klokken 23.39 opserverer de to unge sømænd en mørk masse forude, mørkere end mørket. De er ikke i tvivl. Et gigantisk isbjerg rejser sig i horisonten, kun 450 meter fra Titanics stævn. Et minut efter brager Titanics højre skibsside ind i isbjerget, havvand fosser ind i de forreste rum og pludselig virker danskernes drøm om Amerika så fjern. Vandet er ikke til at stoppe, og dæk efter dæk, salon efter salon bliver oversvømmet.

På båddækket kæmper hundredvis af passagerer, heriblandt Carla og hendes medlogerende, Claus Peter, Jennie, Henrik og Givard, for at få en plads i de alt for få i redningsbåde. Imens hæver Titanics agterende sig mod nattehimlen i takt med, at stævnen forsvinder i dybet.

Lidt mere end to timer efter kollisionen er det hele overstået. Titanic er knækket over i to dele, der begge tordner 3.800 meter mod havbunden. Et menneskehav pjasker i det iskolde vand, men må hurtigt opgive kampen om at overleve, kampen for et nyt liv i Amerika. Det er her det slutter, her at livet og drømmene ender for de danske passagerer. De 12 mænd går ned med Titanic, og kun Carla og Jennie sikrer sig en plads i redningsbådene.

Titanic med i kisten

For Carla og Jennie blev resten af livet en lang rejse med Titanic, som de aldrig glemte. Frem til deres død fik de mareridts over oplevelserne på Atlanterhavet og ikke mindst tabet af deres kære. De kunne ligge søvnløse om natten og genleve de ulykkesnatten på Atlanten i 1912. Efter eget ønske blev Carla begravet i den natkjole, hun bar i redningsbåden, da Titanic sank.