Bond i bevægelse

Bond i bevægelse

Weekendavisen 2014:

James Bond har altid været udstyret med brutale og fantasifulde køretøjer. Fascinerende udstilling på London Film Museum viser originale ikoner fra de 23 film.

LONDON – Da James Bond-figuren i 1962 brød igennem på verdens biograflærreder i Dr.No, var det ikke kun begyndelsen på et stykke filmhistorie, men et symbiotisk forhold mellem 007-agenten og signifikative køretøjer. Sean Connery ankom til Norman Manley International Airport i Kingston, hvor han blev samlet op af en Chevrolet Bel Air, der tog ham ud i det jamaicanske kystlandskab. Siden fulgte specialfremstillede biler, motorcykler, ubåde, ski, jetfly og senest Royal Navys foretrukne helikopter, AgustaWestland AW101, i Skyfall fra 2012.

Tilsammen udgør de Ian Flemings fiktive actionhelt og sætter en tyk streg under, at hverken Bond eller de hurtige tingester har kunnet og kan undvære hinanden. James Bond uden sin Aston Martin DB5 eller Little Nellie ville være det samme som en Chicago-gangster uden en fedora-hat, nøgent og ufuldendt.

På London Film Museum kan man for tiden opleve de mange køretøjer på den spektakulære udstilling Bond in Motion. Mere end 100 objekter, heraf 16 originale biler fra de 23 film. Det handler om fart og fascination, når man går tæt på de ikoniske køretøjer og samtidig får historien og idéerne bag dem. Udstillingen, der kører frem til udgangen af året, fik også stor opmærksomhed, da den åbnede i marts. Udenfor museet ved Govent Garden havde Aston Martin linet 30 nye og klassiske modeller op som en indikation af, at de stimlende gæster var ankommet til Bond-land. Derudover var producenterne Barbara Broccoli og Michael G. Wilson, stuntinstruktøren Vic Armstrong, special effects-manden Chris Corbould og designikonet Sir Ken Adam, som var med på 007-setuppet i 60erne og 70erne, mødt op til åbningen af udstillingen – til dato den største af sin art.

Fra starten af James Bond-æraen var man besluttet på, at maskuline biler og fantasirige transportmidler var essentielle objekter og værdier, der skulle afspejle agentfiguren i alle hans afskygninger. Faktisk var disse implementeret i Ian Flemings første spionromaner fra 50erne. Siden handlede det om at gøre de velkendte biler og fartdjævler endnu vildere, end de modeller, der forlod fabrikken. De skulle være nytænkende, brutale, skøre, sexede, skarpkantede, lækre – ligesom Bond selv.

Allerede i Dr.No, instrueret af Terence Young, stod det klart, at bilen skulle være James Bonds trofaste ledsager. Første eksemplar var den engelske sportsbil Sunbeam Alpine, som få år efter blev skiftet ud med den sølvlignende Aston Martin DB5 i den skelsættende Goldfinger, 1964. Igen valgte man en national producent, da en engelsk agent og repræsentant for det britiske imperium naturligvis ikke kunne køre amerikansk eller tysk, som han dog senere kom til. DB5’eren blev præsenteret i Q’s laboratorium, hvor Sean Connery forventer at få en Bentley, men i stedet må ”nøjes” med den specialfremstillede Aston Martin, udstyret med indbygget radarskærm, sikkerhedsskærme imod skud, fleksibel nummerplade, røgslør, ammunition, pistolhylster under førersædet og det kendte katapultsæde, der kunne udløses ved et tryk på toppen af gearstangen. Herfra gik rejsen gennem de schweiziske alper med Pussy Galore og Auric Goldfinger på hjul.

I samme film så man Goldfingers gule 3.500 kilo tunge Rolls-Royce Phantom III, hvori James Bond efterlod en GPS for at spore guldsmuglerens færden. Denne bil blev valgt, fordi den havde størrelsen til at symbolisere al det guld, Goldfinger smuglede i Europa.

I forbindelse med Thunderball fra 1965 fik den britiske agent sin første undervandsslæde, Tow Sled, som han styrede bagfra og derved gled gennem vandet. Den var fremstillet i Miami, og ses over en længere sekvens i en undervandskamp ved Bahamas. Slæden, kombineret med rigtige spydpistoler, blev produceret i 14 eksemplarer, men så vidt man ved, eksisterer kun to af dem i dag, heriblandt én på London-udstillingen.

I 1967 kom Bond op at flyve. Den britiske ingeniør Ken Wallis udviklede signaturen til You Only Live Twice. Little Nellie, en velarmeret helikopter, som Q udleverede i et samlesæt til Sean Connery i jagten på SPECTRE. Trods sin størrelse, havde den lille helikopter flere bemærkelsesværdige gadget-effekter, og har siden fået stor opmærksomhed for sin barnagtige visualitet, men eksplosive og ægte våbenfunktioner – maskingeværer på siderne, flammekastere, miner, der kunne droppes og raketter. Flere af optagelserne med Little Nellie blev optaget i Spanien, da den japanske regering forbød filmholdet at anvende eksplosioner i luften over den national park, scenen skulle udspille sig. Scenerne i luften blev udført af Ken Wallis gennem fem timer og 85 take-offs. Flere gange var han ved at flyve ind i et kamera, og da han skulle lave et dybt fald, kom han så tæt på jorden, at propellen næsten skar en fod af en kameramand.

I den knap så profilerede On Her Majesty’s Secret Service kom Bond tilbage på jorden, nu ikke i form af Sean Connery, der holdt en pause, men i stedet George Lazenby. Flere scener foregik på ski, men mest kendt er nok stockcar-ræset, hvor Bond-pigen Tracy skøjtede rundt på isen i en rød Mercury Cougar XR7. I alt overlevede tre biler sekvensen, og på London Film Museum kan man se de ridser i lakken, en af bilerne påførte sig under optagelserne.

Sean Connery vendte tilbage i Agent 007-rollen i Diamonds Are Forever, hvilket blev hans sjette og sidste film i serien. De mærkværdige, sjove og skøre køretøjer fortsatte med en månemaskine, moonbuggy, enmands-ubåden Bath-O-Sub, som tilhørte skurken Blofeld. Herefter hoppede han på en Honda Atc 90, filmet i Nevadas ørken, efterfulgt af en biljagt gennem Las Vegas i en Ford Mustang Mach 1. Bilen skulle køre sidelæns på to hjul. Først troede filmholdet, at en Mustang 351 var tilstrækkelig til at gennemføre stuntet, men de måtte hurtigt sande, at 351’eren ikke var kraftfuld nok og valgte i stedet en Mach 1. Bilen blev kørt af den amerikanske racerkører Joie Chitwood, der også blev indkaldt til stuntmand i Live and Let Die to år efter.

Her skulle en ung Roger Moore flyve en speedbåd 40 meter over en vej for igen at lande i Louisiana Bayou. Et opsigtvækkende stunt, der krævede 26 Glastron Gt-150, hvoraf to af dem var spritnye fra fabrikken i Texas. 17 gik i stykker under optagelserne, og efter en række mislykkede hop, var man ved at droppe scenen. Men med hjælp fra universitetsstuderende i New Orleans fik man afstemt hastighed og bådens balance i luften, og hoppet lykkedes efter mere end 100 forsøg. Det hop, man endte med at bruge i filmen, var det første, der blev filmet.

I modsætning til Sean Connery var Roger Morre knap så rå, men mere humoristisk. Tænk bare på de køretøjer og bilstunt, man ser i hans syv film som James Bond. De blev absurde, det glade vanvid og med mindre realisme. For eksempel i The Man with the Golden Gun, 1974. Under jagten på Scaramanga i Thailand kørte Roger Moore en rød AMC Hornet ud over en sammenstyrtet bro for så at lave en sidelæns saltomortale og lande på alle fire hjul på den modsatte side af floden. For første gang i filmhistorien anvendte man en computer til at udregne et filmstunt. Spiralhoppet krævede, at bilen skulle veje 1.460 kilo og ramme broen med en hastighed på 64,38 kilometer i timen. Inden da havde den fået forstørrede hjulskærme og et lavere tyngdepunkt. Efter syv testforsøg, rullede de otte kameraer, og igen lykkedes hoppet ved første optagelse. I 2010 blev episoden optaget i The Guinness World Records Book som det første bilspiralhop i filmhistorien. Ved samme lejlighed blev det udnævnt til det tredjebedste Bond-stunt nogensinde.

Det mest kendte køretøj i Roger Moore-tiden, var sportsbilen Lotus Esprit S1, som han i The Spy Who Loved Me transformerede til en ubåd med kælenavnet Wet Nellie. Igen var det Sir Ken Adams, der stod bag designet og de tekniske færdigheder såsom et missil, hajfinner og evnen til at sprøjte cement. Under vandet bestod racerbilen kun af et skrog, drevet frem ved hjælp af to frømænd fra United States Navy SEALs, som var placeret inde i skroget. Efter kort tid gled Lotusen op på stranden på Sardinien, nu igen med hjul og Roger Moore på førersædet.

Netop filmscenerne er et vigtigt element på Bond in Motion-udstillingen. Bag hvert køretøj er placeret en storskærm, der viser den scene, den konkrete bil, motorcykel eller ubåd er med i. Det starter med den originale Skyfall-helikopter, AgustaWestland AW101, der hænger i loftet ved indgangen. Herfra går turen ned i kælderen til de mange køretøjer – alle er sænket ned med en kran. Man bliver mødt af en eksplosion af lyde fra de mange og så velkendte filmklip. Sjovt nok får de en ny dimension, når man står en halv meter fra det fartobjekt, der vises på skærmen. Aston Martin DB5 er her naturligvis – den fra Goldeneye. Hver bil, båd, motorcykel er lyst op i den ellers mørke kælder, og intuitivt går man tættere på for at studere de originale ridser og buler. Eksempelvis den totalskadede Aston Martin DBS fra Quantum of Solace, hvor Daniel Craig måtte bruge ni eksemplarer til at smadre sin sportsvogn i Norditalien. En tilsvarende model fra Casino Rayale lavede det hidtil længste rul, da den lettede fra asfalten og rullede syv gange rundt om sig selv. Denne bil kan også ses i den underjordiske kælder, der kan minde om MI6’s hemmelige hovedkvarter i Skyfall.

Et andet højdepunkt er miniflyet Acrostar BD-5J, udviklet af den amerikanske flydesigner Jim Bede til filmen Octopussy. Størrelsen overrasker én, godt 3,5 meter i længden, men stadig kraftfuld i sit udtryk og med en topfart på omkring 500 kilometer i timen.

I det mere spøjse hjørne kan man se Roger Moores krokodille-ubåd, også fra Octopussy. Tæt ved står Renault II TXE fra A View to a Kill, hvor Roger Moore formåede at skære det franske automobilikon midtover under en biljagt i Paris. Her bør også nævnes cellokassen, der fragtede Timothy Dalton og Maryam d’Abo gennem sneklædte alper i The Living Daylights. Og hvem husker ikke den gule Citroën 2CV i For Your Eyes Only – vel nok den billigste bil, som har figureret i en Bond-film.

Foruden de originale køretøjer, viser udstillingen et udsnit af detaljerede minimodeller, man har brugt til bestemte scener, heriblandt helikoptere fra Pierce Brosnan-æraen og en miniudgave af en Aston Martin DB5 fra Skyfall. Ved flere af dem kan man se originale storyboardtegninger over den pågældende scene, hvilket giver et interessant indblik i instruktørens arbejdsmetoder – ikke mindst ved skitsen til Pierce Brosnans kendte bådjagt henover Themsen i The World Is Not Enough. Her er hvert et skud, hver en bevægelse skitseret.

I 90erne fik James Bond for første gang en BMW som sit foretrukne køretøj – til stor debat, da en britisk agent ikke kunne køre i en tysk model. En BMW Z3 i Goldeneye, efterfulgt af en BMW 750IL, som han styrede med en fjernbetjening fra bagsædet i Tomorrow Never Dies. Det tog tre uger at skyde scenen fra en parkeringskælder i London. I The World Is Not Enough fra 1999 brugte Pierce Brosnan en prototype af en BMW Z8, da denne model endnu ikke var kommet i handel under optagelserne. Siden vendte de engelske bilmærker tilbage.

Generelt blev Pierce Brosnans og Daniel Craigs biler mere og mere avancerede, elektroniske og kraftfulde i deres ydre og indre organer. Ikke mindst åbningsscenen i Skyfall, her nærmest fløj Daniel Craig henover Istanbuls tage på en Honda CRF250R. Netop motorcyklen har altid været afgørende, når Bond har jagtet fjenden. Tænk blot på Goldeneye-sekvensen, da Pierce Brosnan tog turen udover en klippe på en Cagiva 600 W16 for at fange et fly i frit fald.

Ja, meget er sket siden Dr.No, men et fællestegn for filmene har været de fantasifulde opfindelser, der har kørt, fløjet og sejlet gennem de hidtil 23 film. Den næste er annonceret. Nu venter vi kun på det næste stykke ingeniørkunst fra Q’s laboratorium.

Bond in Motion, London Film Museum, vises frem til udgangen af 2014 og formentlig et stykke ind i 2015.