1864: Et nyt folk

1864: Et nyt folk

Børsen Weekend 2014:

I år er det 150-året for krigen i 1864. Et slag, der ikke kun medførte menneskelige og geografiske tab, men en omorganisering af det danske samfund og en ny måde at forstå os selv på. Imperiet var tabt, lilleputnationen voksede frem.

Den Anden Slesvigske Krig kan for mange af os fremstå som begivenheden, vi ikke tillægger større betydning end tabet til preusserne ved de skæbnesvangre slag ved Dybbøl og på Als i 1864. Vi mistede en tredjedel af Danmarks landareal og befolkningstallet blev reduceret med 40 procent. Det var det.

Men gransker man let i den historiske overflade, opdager man hurtigt, at nederlaget i 1864 gemmer på eksistentielle svar på Danmarks senere udvikling, samfundsmæssigt, politisk og mentalt. Netop derfor har 1864 fået så stor bevågenhed her ved 150-året for krigens afslutning. En række nye bogudgivelser, museumsudstillinger og ikke mindst Ole Bornedals nye tv-serie 1864, som har premiere på DR1 på søndag – Danmarks dyreste tv-produktion nogensinde med en pris på over 170 millioner kroner.

Krigen handler nemlig om meget andet end tabt jord og tusinder af dræbte og sårede landsmænd. Inden 1864 og især før tabet af Norge i 1814, var Danmark et mellemstort multikulturelt imperium og en vigtig regional magt, der blandt andet bestod af hertugdømmerne Slesvig og Holsten, Island, Færøerne, Grønland, De Dansk Vestindiske Øer og en verdensomspændende flåde. Men så tabte vi det hele.

”Alle mennesker og kollektive grupper skaber deres identitet ved at finde en mening med ragnarokken. Det gjorde vi også, da vi havde tabt i 1864. Vi var blevet reduceret fra et mellemstort imperium til en lille småstat, og det skulle vi finde en mening med. Derfor udviklede vi en positiv selvbevidsthed om, at småt er godt, stort er ondt, gode gamle Danmark, og ud fra de premisser begyndte vi nu at forstå verden,” siger Mads Mordhorst, forsker i ”nation branding” ved Copenhagen Business School.

Efter at have overkommet de første efterdønninger fra krigen og overvundet angsten for den komplette overtagelse af preusserne, oplevede Danmark hurtigt økonomisk fremgang. Allerede i 1865 stod de danske obligationer lige så højt som i 1863, i 1870erne kom den danske handel i omdrejninger og generelt blomstrede den danske vækst. Man forstod altså at omsætte lilleput-følelsen til noget positivt, fortæller Inge Adriansen, museumsinspektør på Museum Sønderjylland og forfatter til bogen ”Anden Slesvigske Krig 1864 – Forhistorie, forløb og følger.”

”Genrejsningen gik på, hvad udad tabes, det må indad vindes. Derfor så vi, at en række forskellige folkebevægelser brød igennem i slutningen af 1800-tallet. Nogle af dem var startet før 1864, mens andre først for alvor kom i gang i 1870erne, men tilsammen var de med til grundlæggende at ændre befolkningen fra at være almue til et oplyst folk. Det gjaldt blandt andre andelsbevægelsen, solidaritetens højborg, højskolerne, brugsforeningerne, kvindebevægelser, skytte- og gymnastikforeninger, plantningsselskaber, hedeopdyrkning, arbejderbevægelse, læseforeninger og mejerier, der tilsammen skabte en folkelig selvorganisering, der blev en vigtig del af den danske kultur. Samtidig kom krigen til at sætte dybe spor i den nye nationalstat, både i udenrigspolitik, indenrigspolitik og i vores nationale selvforståelse.”

Ifølge Mads Mordhorst passede de mange nye folkebevægelser godt ind i småt er godt-tanken, og samtidig fik landbruget og de mindre virksomheder en opblomstring. Alt, hvad, der var dansk, blev hyldet, som en konsekvens af krigen, og derfor vendte vi os ind mod os selv.

”Nederlaget var med til at gøre os til et harmonisk samfund. Vi tabte jo alle vores mindretal, hvad enten det var sproglige, nationale, etniske eller religiøse. Tilbage var stort set kun etniske danskere, der talte dansk som primært sprog og som religiøst var protestanter, og erhvervsmæssigt var bønder. I den forbindelse oparbejdede vi en virksomhedsstruktur med små- og mellemstore virksomheder, som faktisk er fortsat helt frem til i dag. Denne udvikling har været ganske succesfuld, fordi vi har opbygget en model, der går på brugerdefineret innovation fra neden i samfundet.”

”Et godt eksempel er den danske møbelarkitektur, der blev italesat som demokratisk design. Der var tale om små snedkere, der fremstillede møbler af ærlige og historiske materialer, fordi produktionen skulle være antiindustriel, modsat i Sverige, hvor eksempelvis IKEA blev industrielt design, solgt på, at alle havde råd til deres møbler. I Danmark er det ikke alle, som har råd til en Wegnerstol,” siger Mads Mordhorst og tilføjer, at det først er inden for de seneste årtier, at vi har åbnet os som nation med en mere offensiv udenrigspolitik og større, globale virksomheder.

Ud fra 1864-krigen kan man altså spore en række af de samfundsværdier, der også eksisterer i dag – småt er godt, de nære værdier, lillebrodernationen, janteloven, en voksende nationalfølelse, selvopfattelsen som en lilleputnation, der nok skal klare sig, alt sammen indprentet i vores opfattelse af danskfølelsen med rødder fra 1864. Men er vi stadig bevidste om det, der skete for 150 år siden?

”Krigen er blevet nedlagt i os danskere som et moralsk kompas, hvorigennem vi finder meningen med vores samfund og selvopfattelse. Ubevidst ser vi simpelthen vores verden gennem 1864, selv om vi i dag rekonstruerer rigtig meget og i virkeligheden producerer en stor glemsel frem for erindring. Derved bliver vores grundopfattelse af 1864 ikke forstyrret,” siger Mads Mordhorst.